Uddannet SSH til nattevagt med guldmedalje i at skabe rolig nat fyldt med hjertevarme søges til plejehjemmet Ida Marie. Vi søger en fagligt dygtig kollega, med hjertet på det rette sted, til vores fantastiske arbejdsplads.
Du har ja-hatten på og er spræng fyldt med energi, så du passer perfekt ind i vores team på plejehjemmet Ida Marie i Odense centrum. I din arbejdsdag tager du helt naturligt udgangspunkt i beboernes ønsker og behov for en tryg og rolig nat. Vores vision er, at vi skaber et hjem hvor det er trygt og meningsfuldt at bo og arbejde.
Vi har brug for uddannede medarbejdere med høj faglighed og stort overblik, som med engagement og interesse for ældreområdet er medvirkende til at kolleger og beboere på plejehjemmet Ida Marie oplever stor trivsel. Du er stærk både fysisk og psykisk, ligesom du spreder glæde og værdsætter gode arbejdsdage med tværfaglig sparring og målrettet organisering af opgaverne. Er du interesseret i en arbejdsdag i selskab med fantastiske kollegaer, der brænder for deres fag og vores beboere? Så er det på plejehjemmet Ida Marie du skal arbejde.
Vi kan tilbyde 28 timer 7/7 med arbejde tirsdag-tirsdag i lige uger. Vi har pædagogiske måltider og vægter det gode arbejdsmiljø højt. Din ansøgning må gerne være kort, vi vil hellere have en snak med dig her hos os. så tøv ikke med at sende et par ord om dig selv.
Vi afholder samtale d.18.12. 2024. opstart forventes 1.1.2025 eller hurtigst muligt herefter.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Konstitueret Forstander Anya Bæksted 93633573
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir