RANDSTAD A/S
Udekørende servicetekniker
ID: 2830174
|
Indrykket for 4 dage siden
For vores kunde GasDetect søger Randstad en udekørende servicetekniker der skal dække Jylland og Fyn.
GasDetect
GasDetect beskæftiger sig med salg af avanceret gasdetekteringsudstyr, samt service og udlejning af instrumenter. GasDetect fokuserer på hele værdikæden i gasdetektering og alarmering. De sælger ikke kun gasdetektorer – de sælger viden. Kunden får ikke en gasdetektor, før de har afklaret, hvad den skal bruges til, og hvordan kunden skal bruge den og krav til vedligeholdelse.
GasDetect redder liv og forbedrer processer via rådgivning om og vedligehold af gasdetekteringsløsninger. De skaber sikre og meningsfulde arbejdspladser, med ansvarlighed og grundighed, i højeste kvalitet!
De er selvfølgelig AGA certificerede ved DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), autoriseret el-installatør og både ISO9001 og 14001 certificerede, samt har el autorisation.
arbejdsopgaver
Som servicetekniker udfører du både intern og ekstern service på gasdetektorer, på håndholdte produkter og stationære anlæg af varierende størrelse.
Følgende opgaver kan være en del af din arbejdsdag:
• Årlige lovpligtige eftersyn på stationære systemer, detektorer, centraler, alarmenheder og UPS-forsyninger.
• Udskiftning af sensorer og celler
• Kalibrering af gasdetektorer
• Sikring af korrekt installation og instruktion ved nye anlæg
• Programmering af nye anlæg
• Udarbejdelse af dokumentationsrapporter til kunden
• Koordinering og kommunikation med kunder, leverandører og samarbejdspartnere
• Tilbudsgivning på udbedringer hos kunden
Som servicetekniker vil du samarbejde med både offentlige og private virksomheder primært i Jylland. Dine opgaver bliver koordineret fra hovedkontoret i Vejle, og som udgangspunkt vil du kende dine besøg minimum 14 dage i forvejen.
Din hverdag understøttes af en kompetent servicekoordinator, der booker dine møder og aftaler, hjælper med at have alting klar til opgaven og som du altid kan ringe til hvis der sker ændringer i planerne. Desuden et stærkt team af interne sælgere og projektfolk. Og naturligvis og ikke mindst dine kolleger og leverandører.
din profil
For at få succes i jobbet er det et krav, at du har en teknisk uddannelse, som f.eks. elektriker, elektronikmekaniker, elektroniktekniker, maskinmester, vindmølletekniker eller lignende.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har arbejdet i en virksomhed med fokus på høje sikkerhedshensyn.
Følgende er forudsætninger for at komme i betragtning til stillingen:
• Du arbejder struktureret
• Du er god til at planlægge dine opgaver
• Du forstår vigtigheden af at få tingene gjort korrekt fremfor hurtigt
• Du er selvstartende og kan arbejde selvstændigt
• Du er ikke bange for at række ud til dine kolleger, når du er i tvivl
• Du formår at kommunikere med mange forskellige typer mennesker
• Du har et højt servicegen og trives med meget kundekontakt
• Du sætter altid sikkerheden i højsædet! Både din egen og dine kunders
Vi forestiller os at du bor i trekantområdet.
vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter frihed under ansvar. Udover dig er der ca. 9 udekørende teknikere der dækker Jylland, Fyn og Sjælland.
I forbindelse med din oplæring skal du forvente flere dage på hovedkontoret i Vejle. Du vil blive sendt ud sammen med dine dygtige kolleger, så I sikrer at du har de rette forudsætninger for at kunne varetage dine arbejdsopgaver.
Udover ovenstående vil følgende også være en del af din ansættelse:
• En attraktiv løn afhængig af dine kompetencer, plus pension
• Mulighed for kompetenceudvikling gennem intern og ekstern uddannelse
• Servicebil med fuldt udstyr
• Computer, telefon og tøjpakke
• Sundhedsforsikring
• En fleksibel arbejdsdag, hvor du selv kan være med til at definere dine mødetider
• Årlig rejseaktivitet, hvor du møder leverandører og samarbejdspartnere fra forskellige steder i verden
Her får du muligheden for at arbejde i en niche, hvor det kun er dig selv, der sætter grænser for din professionelle og personlige udvikling. Der er en unik chance for at specialisere dig inden for forskellige områder, hvis du har ambitioner om det.
ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi søger en medarbejder med opstart snarest muligt – helt optimalt 1. november – men vi venter gerne på den rette.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231.
Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.
om Randstad:
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle, uanset baggrund, og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.