Udenrigsministeriet søger en ny teknisk velfunderet BI-konsulent til vores datateam, der brænder for at gøre en forskel for Udenrigsministeriets komplekse organisation Opgaver og ansvar Du bliver en del af et team som skal opbygge Udenrigsministeriets (UM) kapacitet på tre områder;
- levere relevant og opdateret ledelsesinformation, der kan understøtte data-dreven beslutningstagning samt at udvikle rapporter og dashboards der kan anvendes på alle niveauer i organisationen (BI)
- udvikle en bedre infrastruktur for udveksling af data internt og med andre offentlige myndigheder (data-infrastruktur)
- bidrage til øget effektiviteten og frigøre tid til værdiskabende aktiviteter ved at automatisere manuelle og repetitive arbejdsgange ved at brug af Robotic Process Automation (RPA)
Vi søger en teknisk velfunderet kollega til at drive og udvikle området styrkelse af ledelsesinformation og rapportering med følgende opgaver;
- udarbejde og opdatere datamodellerne (konceptuelt, logisk, fysisk), vedligeholde og optimere dem i samarbejde med fageksperter
- sikre udvikling og vedligeholdelse af datavaliderings- og datarensningsprocesser, datastrømme og datastrukturer samt støtteværktøjer
- forvalte Udenrigsministeriets datawarehouse i samarbejde med udviklere
- yde teknisk og arkitektonisk rådgivning til dataanalyseprojekterne
- sikre gennemførelse af løsninger og resultater af høj kvalitet
- varetage mindre projektstyringsopgaver og følge op på scope, tid, økonomi og risici
- besvare tekniske spørgsmål inden for dataforvaltning og datastyring
Du vil i det daglige arbejde skulle samarbejde bredt med mange interessenter, bl.a. eksterne leverandører, Statens IT, resten af ministeriet i København og på repræsentationerne ude i verden og ikke mindst dine kollegaer i eget team og i IT-kontoret. Du vil få en hverdag med stor variation i opgaverne, gode faglige fællesskaber og muligheder for faglig fordybelse og udvikling.
Hvem er du? - Du har mindst et par års erfaring med design og udvikling af business intelligente (BI) løsninger. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvis du kan dokumentere dine kompetencer og skabe resultater.
- Du har viden og erfaring med SQL og gerne Microsoft SQL Server, integration/ETL-værktøjer, datawarehousing og rapporteringsløsninger (BI). Har du erfaring med teamets øvrige områder RPA eller data infrastruktur er det kun en fordel, men ikke et krav.
- Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne, og forstår at udtrykke dig klart i skrift og tale samt i meningsfulde visualiseringer. Du er kvalitetsbevidst og arbejder grundigt samtidig med, at du har deadlines for øje. Du er fagligt praktisk og handlingsorienteret, men kan også tænke strategisk og planlægge fremad.
- Du er nysgerrig og videbegærlig, og det falder dig naturligt at dele din viden med andre. Du er initiativrig og formår at håndtere mange aktiviteter uden at miste humor og overblik. Du får en bred kontaktflade i en global organisation, så det er afgørende at du er god til at samarbejde
Organisatorisk placering Du får i IT-kontoret ca. 55 engagerede kollegaer fordelt på syv teams. Vores kerneområder er IT-projektledelse, Application management, Data management, IT-governance, Operationel IT- og cybersikkerhed og Driftsstyring. Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, og lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – gerne præget af humor. Vores mål er både at udnytte de nye digitale muligheder og fastholde et skarpt fokus på en stabil drift og høj sikkerhed. Kontoret er i gang med en større forandringsproces i forbindelse med at dele af driften og brugersupporten er overført til Statens IT. Vi har en fælles ambition om at levere en effektiv, brugervenlig og sikker IT-understøttelse af Udenrigsministeriets arbejdsopgaver, der varetages af ca. 3.000 brugere, i København og på nærved 100 repræsentationer i udlandet.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes uden forflyttelsespligt.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist og kontakt Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. september 2024. Du søger under ”Job” på
www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på
www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Andreas Graulund Jørgensen, 3392 0236 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på telefon 3392 1008.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet. Om os Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.