1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet søger en dynamisk kollega med interesse for systemunderstøttelsen af ministeriets mangeartede opgaver ude og hjemme

Fuldtid

Permanent

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2706404
|
Indrykket for 133 dage siden
Udenrigsministeriet søger en IT-projektleder, der kan planlægge og gennemføre komplekse IT-projekter og skabe succesfulde transformationer Opgaver og ansvar

Du vil komme til at arbejde sammen med 5 kollegaer i IT-projektteamet og få ansvaret for at drive forandringer i en organisation med internationalt udsyn. Du vil i det daglige arbejde skulle samarbejde bredt med mange interessenter, bl.a. eksterne leverandører, Statens IT, resten af ministeriet i København og på repræsentationerne ude i verden.

Som IT-projektleder har du en helt central rolle i planlægningen af projekterne og sikring af samarbejdet i projektteamet. Du vil få ansvar at sikre fremdrift i projekterne og at projektet leverer inden for tid, scope og økonomi. Desuden har du et skarpt fokus på håndtering af risici.

Vi har mange IT-projekter af både teknisk og forretningsorienteret karakter. Et teknisk mindset vil derfor være en fordel. For de fleste projekter anvendes Statens IT-projektmodel og enkelte styres efter en Scrum baseret projektledelse.

Hvem er du?

Udenrigsministeriet søger en kollega, som har:

  • dokumenteret erfaring med IT-projektledelse – gerne i større organisationer og gerne som teknisk projektleder
  • erfaring med leverandørstyring, risikostyring og interessenthåndtering
  • erfaring med styring af den samlede økonomi, tid og ressourceforbrug i projektet
  • erfaring med løbende ledelsesrapportering om projektet
  • erfaring med organisatorisk implementering og forandringsledelse
  • PRINCE2 certificering eller tilsvarende
  • erfaring med agil udvikling og projektledelse (SCRUM)
  • relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • stærke kommunikations- og dokumentationsevner på skrift og i tale både på dansk og engelsk
Du er kendetegnet ved, at du:

  • har analytiske evner og en struktureret arbejdsmetode med en forståelse for interessenters udgangspunkt og ønsker i en organisation, som er til stede i hele verden
  • har forretningsforståelse samt en digital og teknisk forståelse, der gør, at du kan indgå i en god dialog med fagspecialister og brugere
  • motiveres af at yde god service og levere resultater
  • er kvalitetsbevidst, pligtopfyldende, tålmodig, vedholdende og proaktiv
  • har en stærk evne til at hurtigt at forstå tekniske løsninger, koncepter og produkter
  • du besidder evnen til at arbejde både selvstændigt, i teams og med eksterne samarbejdspartnere og give fagligt modspil og sparring
  • skaber gode samarbejdsrelationer
Organisatorisk placering

Du får i IT-kontoret ca. 55 engagerede kollegaer fordelt på syv teams. Vores kerneområder er IT-projektledelse, Application management, Data management, IT-governance, Operationel IT- og cybersikkerhed og Driftsstyring. Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, og lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – gerne præget af humor. Vores mål er både at udnytte de nye digitale muligheder og fastholde et skarpt fokus på en stabil drift og høj sikkerhed. Kontoret er i gang med en større forandringsproces i forbindelse med at dele af driften og brugersupporten er overført til Statens IT. Vi har en fælles ambition om at levere en effektiv, brugervenlig og sikker IT-understøttelse af Udenrigsministeriets arbejdsopgaver, der varetages af ca. 3.000 brugere, i København og på nærved 100 repræsentationer i udlandet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. september 2024. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lis Norlin Jørgensen på telefon 5077 8632, og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup på telefon 3392 1008.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os

Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-projektleder
København
IT-projektleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - FA - Kbh K

    IT-Projektleder med drive til Københavns Universitet

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Weidekampsgade 65, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job