1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet søger IT-forretningskonsulent til vores IT-kontor

Fuldtid

Permanent

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2770382
|
Indrykket for 36 dage siden
Udenrigsministeriet søger IT-forretningskonsulent til vores IT-kontor Udenrigsministeriets IT-kontor søger en ny IT-forretningskonsulent, som kan bidrage til styring og udvikling af vores IT-systemlandskab i tæt samarbejde med UM’s forretningsenheder, så vi effektivt og sikkert understøtter ministeriets globale interessevaretagelse.

Opgaver og ansvar

Udenrigsministeriets IT-kontor består af mere end 50 dedikerede medarbejdere. Vi har en fælles ambition om at levere en effektiv IT-understøttelse af Udenrigsministeriets arbejdsopgaver, der varetages af mere end 3.000 kolleger med base i København og på omtrent 100 repræsentationer i udlandet. Udenrigsministeriets IT-kontor understøtter ministeriets medarbejdere, der ofte er på farten, arbejder i alle tidszoner og ofte på mindre stabil forbindelse. Samtidig er fokus på et højt sikkerhedsniveau i lyset af den meget høje cybertrussel.

Vi søger en ny forretningskonsulent, der kan bidrage til at udvikle og højne kvaliteten af Udenrigsministeriets systemlandskab på en omkostningseffektiv måde og til gavn for Udenrigsministeriets fagkontorer og slutbrugere. Opgaverne spænder bredt og dækker alle ministeriets arbejdsområder, herunder understøttelse af policy-opgaver inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU-opgaverne, forvaltningen af udviklingsbistanden, eksportfremme og borgerservice, herunder visum og assistance til danskere i udlandet.

Vi arbejder med udgangspunkt i en model for roller og ansvar i forbindelse med IT-systemer, hvor der overordnet skelnes mellem forretningsansvar og systemansvar. IT-kontoret har typisk systemansvaret for en række koncernfælles systemer, mens en række fagkontorer i UM har ansvar for både forretningsprocesser og IT-systemer. IT-kontorets rolle i forhold til disse fagkontorer er at yde en højt kvalificeret rådgivning med udgangspunkt i kendskab til både det tekniske landskab og systemlandskabet i Udenrigsministeriet. Opgaverne består både i løbende rådgivning og i den indledende kvalificering af større udviklingsopgaver og projekter.

Statens IT har varetaget ansvaret for driften af Udenrigsministeriets grundlæggende IT-infrastruktur siden september 2022 og overgangen forventes fuldt afsluttet i første del af 2025. Arbejdet som forretningskonsulent kræver således også et tæt samarbejde med Statens IT, når der skal udvikles gode løsninger til Udenrigsministeriets fagkontorer og slutbrugere.

Du vil indgå i IT-kontorets team for digitalisering og governance, der overordnet bl.a. har ansvar for løbende at kvalificere ønsker til indkøb eller udvikling af digitale produkter og services ved at udarbejde projektoplæg i dialog med relevante fagkontorer i ministeriet. Derudover har teamet ansvaret for udviklingen af Udenrigsministeriets IT-governance, der bl.a. skal tilsikre den fornødne sikkerhed, kvalitet og omkostningseffektivitet i Udenrigsministeriets systemportefølje. Du får en bred kontaktflade i Udenrigsministeriet og spiller en vigtig rolle i at oversætte de mere teknisk-faglige IT-opgaver til bl.a. beslutningsoplæg til Udenrigsministeriets direktion.

Der er tale om et lille, effektivt team på fem-seks medarbejdere, hvor både humør og ambitioner er i top. Teamet arbejder tæt sammen med resten af IT-kontoret, Udenrigsministeriets fagkontorer og kolleger fra Statens IT.

Som forretningskonsulent i IT-kontoret vil du bl.a. have ansvar for

  • Rådgivning af UM's fagkontorer om digitaliseringsbehov og -muligheder
  • Udarbejdelse af indledende analyser og beslutningsoplæg til Udenrigsministeriets ledelse om IT-udvikling
  • Ledelse af udviklingsopgaver med fokus på nye eller eksisterende produkter, koncepter eller værktøjer til at understøtte UM's arbejdsområder
  • Procesledelse; koordination, dokumentation og fremdrift på større, tværgående processer i IT-kontoret og på tværs af UM
  • Understøttelse af administrative processer ift. tilpasning og ændringer i UM's IT-forretningsgange
  • Deltagelse på vegne af IT i tværgående koncernfora, udvalg, arbejdsgrupper mv. (f.eks. kommissionsarbejde, høringer, tilsyn, faglige netværk)
  • Kommunikation til og undervisning af Udenrigsministeriets brugere
  • Bidrage til løbende kortlægning og dokumentation af systemlandskab
  • Leverandørstyring af og løbende dialog med UM’s primære udviklingsleverandører
Du vil få en hverdag med stor variation i opgaverne, samt et godt fagligt og kollegialt fællesskab kendetegnet ved en uformel omgangstone, hjælpsomhed og respekt. Vi søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt samt tænke med mhp. at bidrage til at forbedre arbejdsgange og udvikle sagsområdet i samarbejde med resten af teamet og IT-kontoret.

Kompetencer

Du er kendetegnet ved, at du har

  • Forståelse for både de tekniske og organisatoriske aspekter af gode IT-løsninger
  • Kendskab til operationalisering af IT-arkitektur, teknologimodeller og sikkerhed
  • Erfaring med leverandørstyring
  • Erfaring med stakeholdermanagement, og evner at skabe forståelse og dialog mellem forretningsenheder og udviklingsleverandører og drift.
  • Evner til at sikre fremdrift og skabe resultater
  • Analytiske og kommunikative evner skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Kvalitetsbevidsthed, er opsøgende og trives med en hverdag, der kan være travl og omskiftelig
  • Evner at arbejde selvstændigt og indgå i tværfaglige teams.
  • Interesse i at arbejde i en politisk styret organisation
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse som understøtter din IT-faglighed eller du på anden vis har oparbejdet IT-erfaring på tilsvarende niveau. Vi forventer minimum 3-5 års erhvervserfaring.

Organisatorisk placering

Udenrigsministeriets IT-kontor. Den præcise opgavefordeling i teamet for digitalisering og governance vil afhænge af dine erfaringer og kompetencer sat over for teamsammensætningen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er som udgangspunkt specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er fredag d. 6. december 2024. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte IT-kontorets souschef Catherine Lorenzen Franklin på telefon 6197 9104, teamleder Andreas Fehmerling Misser 3392 0362 eller specialkonsulent Christian Strange 3392 1590. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på telefon 3392 1008.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.


Om os
Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-forretningskonsulent
København
IT-forretningskonsulent
Hovedstaden
Forretningskonsulent
København
Forretningskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Clever A/S

    Clever A/S

    Senior frontend udvikler

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister og tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men ... Læs mere
    Clever A/S
    Clever A/S

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister og tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men ... Læs mere
    Clever A/S

    Fuldtid

    Vermlandsgade 65, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Mønt 2, 1117 København K, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job