1. Alle Job
  2. IT
  3. København

DANMARKS RADIO DR-Byen

Udvikler til DR’s DataOps team

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 20, 0999 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596496
|
Indrykket for 14 dage siden
Er du en passioneret og dygtig udvikler, der brænder for at arbejde med avanceret dataopsamling og samtykkehåndtering? Og vil du være en del af et fællesskab, der leverer public service og skaber værdi for seere, lyttere og brugere i hele Danmark?

DR søger en udvikler til DR’s DataOps Team. Teamet har ansvaret for at opsamle data på tværs af alle DR’s digitale produkter og sikre datakvalitet, governance samt at databehandling sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Om stillingen og teamet

Teamet, du bliver en del af, er et centralt placeret team, der består af passionerede fagfolk med ekspertise inden for softwareudvikling, dataanalyse og compliance.

Teamet går pragmatisk til opgaveløsning og samarbejde. Vi har tillid til hinanden og vores forskellige fagligheder/bidrag, men samtidig er der plads til og mulighed for at udfordre hinanden. Vi arbejder aktivt på at tilgodese både den enkeltes faglige udvikling og teamets overordnede behov.

Det er en prioritet for os at skabe en dynamisk og kreativ arbejdskultur, hvor vi konstant stræber efter at forbedre vores løsninger og arbejde med moderne teknologi. Det er også en afgørende faktor for os at have det sjovt på vores arbejde, og vi har et uformelt og afslappet arbejdsmiljø.

Du vil blive en del af området Streaming, som er placeret i DR Teknologi.

Dataops Teamet består pt. af en PO, en Scrum Master, tre udviklere, en dataanalytiker og en SEO-ekspert. Teamet arbejder agilt med udgangspunkt i Scrum-processer. Vi er et tværfagligt team, som samarbejder tæt på tværs af forskellige fagligheder og ansvarsområder, både internt på teamet og i andre områder af DR.

Teamets arbejdsopgaver varierer indenfor udvikling, dataopsamling, datakvalitetssikring og analyse.

Vi er i pt. gang med en større proces med implementering af en ny strategi for dataopsamling og udstilling. I denne forbindelse bringes vores faglige kompetencer i spil i forhold til sparring med relevante interessenter omkring datastruktur, samt i forhold til konkrete løsninger og arkitektur.

Som en del af vores team, vil du blive involveret i hele udviklingsprocessen, lige fra udarbejdelse/udtænkning af nye løsninger til vedligeholdelse af eksisterende løsninger.

Teamets arbejdssprog er dansk og vi kommunikerer med eksterne stakeholders på både dansk og engelsk.

Din profil

Om du kommer med professionel erfaring indenfor et lignende område, eller er nyuddannet fra en relevant teknisk uddannelse, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at du har en robust teknisk forståelse og en grundlæggende interesse og nysgerrighed på at lære.

Derudover lægger vi vægt på at du fagligt har:

  • Et solidt kendskab til mindst et programmeringssprog; gerne JavaScript.
  • Erfaring med relationelle databaser og SQL
  • Erfaring med webudvikling
  • Forståelse for fundamentale softwareudviklingsprincipper som fx. SOLID.
  • En høj grad af struktur og kvalitetsbevidsthed
  • En interesse for datastyring, databaser og compliance
Som person:

  • Er du åben, social og sætter en dyd i et godt samarbejde
  • Evner du at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Har du gode kommunikationsevner
  • Trives du i et team, som har kontaktflader med mange forskellige dele af organisationen
  • Er du åben for skiftende prioriteringer
  • Er du åben for at stifte bekendtskab med mange forskellige typer arbejdsopgaver
  • Anskuer du samarbejde og teamet som en afgørende faktor for at lykkes, ligesom du har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrage med godt humør og grin
Digitale produkter i DR

I DR’s Digitale Produkter er vi ansvarlige for design og udvikling af alle DR’s digitale løsninger. Afdelingen er en moderne produktorganisation, der arbejder med tværfaglige teams, hyppige releases samt en iterativ tilgang til at skabe brugervenlige løsninger. I afdelingen står vi blandt andet bag DR’s digitale nyhedsprodukter og hele den teknologiske platform til DRTV, DR LYD og DR.DK – med andre ord nogle af Danmarks mest besøgte og spændende digitale produkter.

Digitale Produkter er en kreativ og energisk afdeling, som har et veletableret agilt setup med ledelsens fokus og fulde opbakning. Du vil få muligheden for at anvende dine kompetencer i en bred portefølje af produkter, teknologier og fagligheder. Som ansat i DR’s Digitale produkter lægger vi vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt.

Du kommer til at arbejde i DR BYEN, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024 kl 12.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
København
Udvikler
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Afdeling for Digitale Projekter

    RPA-udviklere/automatiseringseksperter på ældre- og sundhedsområdet til Center for Digitalisering

    Fuldtid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du styr på og interesse for udvikling af softwarerobotter og kan omsætte forretningsbehov til en konkret robotløsning, der fungerer i hverdagen? Vil du med fra starten på en spændende rejse med so... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
København
Udvikler
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden