1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Copenhagen Business School

Udviklingskonsulent med strategisk tæft til Campus Services på CBS

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807234
|
Indrykket for 3 dage siden
Kan du levere gode oplæg til ledelsen? Indtræder du let i rollen som sparringspartner? Og vil du deltage i implementeringen af tværgående projekter på campusområdet? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.

Vi søger en metodisk stærk kollega, som sammen med ledelse skal arbejde med at realisere vores projekter og strategiske indsatsområder i Campus Services på CBS. Du bliver samtidig en tæt samarbejdspartner med Campus Services’ ledelse i forhold til tværgående projekter og opgaver.

Du bliver en del af et godt fagligt miljø i sekretariatet i Campus Services på CBS. Sekretariatet er en af fire afdelinger i Campus Services og understøtter afdelingerne Lokale- og Konferenceservice, Ejendomme og Arealer samt Betjente, Beredskab og Sikkerhed med HR, administration og andre driftsopgaver.

Der er p.t. 3 medarbejdere i afdelingen, der fagligt har stor spændvidde. Vi har fokus på at optimere vores processer, tilrettelægger møder, er sekretariat for CBS’ arbejdsmiljøorganisation, står for rejseplanlægning, yder sekretærstøtte og er den lokale HR-partner m.m. Nu ønsker Campus Services at udvide afdelingen med en tværgående udviklingskonsulent.

Dine arbejdsopgaver
  • Strategiske oplæg og notater til ledelsen, direktion og bestyrelse
  • Projektleder på opdatering af forretningseftersyn på bygningsbrug til direktion og bestyrelse
  • Projektleder ved tværgående administrative implementerings- og styringsprojekter
  • Projektleder ved implementering af systemer, udbud og rammeaftaler
  • Støtte til afdelingerne i forbindelse med projekter inden for både IT, forandringsledelse og kommunikation
  • Diverse ad hoc-opgaver med elementer af strategisk eller tværfaglig kommunikation
  • Sparringspartner for campuschefen

Dine kompetencer

Du er uddannet på kandidatniveau og har allerede nogen erhvervserfaring. For at klare rollen skal du som person kunne løse opgaver med stor grundighed og kvalitet. Du er samtidig imødekommende og servicemindet – også når det går stærkt.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
  • Gerne erfaring fra en lignende stilling i den offentlige eller private sektor
  • Du besidder analytiske evner, kan sætte rammer og forstår nye problemstillinger hurtigt, og du er god til tal
  • Du kan arbejde helt nede i detaljen samtidig med, at du kan sætte detaljen i større kontekst
  • Du kommunikerer effektivt og kan skabe præsentationer, der taler til målgruppens behov
  • Du har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt

Men allermest afgørende er det, at du kan levere skriftligt arbejde og præsentationer i klar tekst og på højt niveau.

Vi tilbyder
  • Godt kollegialt samarbejde i et effektivt team
  • Et internationalt miljø
  • Rum til at være udviklingsorienteret og med gode udviklingsmuligheder
  • Netværksdannelse på tværs af CBS og Universiteter

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost, med tilbud om flekstid og hjemmearbejde. Stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og gensidig respekt er i centrum. Vi har gode parkeringsforhold og ligger tæt på metroen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til campuschef Jacob U. Sachse på tlf. 41852250 eller sekretariatsleder Iben Dindler på tlf. 38153711

Ansøgningsfrist er søndag d. 26. januar 2025. Samtaler afholdes i uge 8

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 26-01-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Frederiksberg
Projektleder
Hovedstaden
Udviklingskonsulent
Frederiksberg
Udviklingskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

    Generalist med flair for ledelsesrapportering og koordinering til SAP Transition

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rosenørns Alle 35, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job