1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Høje-Taastrup Kommune - Skole- og PPR-center

Udviklingskonsulent med ambitioner om at løfte børne-og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
Høje-Taastrup Kommune
ID: 2764906
|
Indrykket for 41 dage siden

Vil du være med til at udvikle børne-ungeområdet og understøtte implementeringen af strategier og nye indsatser til gavn for børn og unge? Vil du stå i spidsen for en række spændende projekter og tværgående indsatser i en politisk styret organisation? Og ikke mindst, har du lyst til at blive en del af et ambitiøst og dedikeret center, hvor vi i fællesskab arbejder målrettet med, at alle børn udvikler livsmod og læringslyst? Så er det lige netop dig, vi er på udkig efter.

Høje-Taastrup Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner og er i stor udvikling. Kommunen tiltrækker særligt børnefamilier og befolkningstallet ventes at stige yderligere frem til år 2035. Høje-Taastrup Kommune har store ambitioner og investerer målrettet i at sikre, at alle børn og unge lærer og trives. Vi har de seneste år åbnet 2 nye innovative skoler og har en 3. på vej. Alle skoler arbejder med projektbaseret læring med fokus på 21. århundredes kompetencer.

Du bliver en del af Skole- og PPR-center (SPC), som for nylig er lagt sammen med det formål at styrke samarbejdet mellem almen og specialområdet og arbejde tværfagligt sammen omkring at øge inklusionen i kommunen. For at styrke indsatsen har byrådet afsat omkring 11 mio. kr. årligt til en stor børnepakke med en række initiativer, som er ved at blive implementeret.

Du får et job med spændende, udviklende arbejdsopgaver, høj grad af fleksibilitet og indflydelse samt et godt kollegialt fællesskab. Opgaverne spænder vidt og kræver, at du er stærk i flere konsulentdiscipliner, da du både skal kunne understøtte møder med skoleledere, facilitere workshops samt generelt styre projekter i mål. Din rolle bliver at drive, facilitere og implementere tværgående udviklingsindsatser i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i SPC, men også samarbejdspartnere i andre centre og på tværs af organisationen.

Du kan arbejde selvstændigt med projekt- og forandringsledelse, har flair for praksisnære forandringsprocesser og er god til at planlægge og udføre processer med øje for robust implementering og i tæt samspil med ledere, medarbejdere og andre stabsfunktioner.

Du navigerer ubesværet i de politiske processer og er klædt godt på til at arbejde med analyser, strategi-, kvalitets- og organisationsudvikling. Du er god til at invitere og motivere til samarbejde, og du er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt – også når det handler om politiske sagsfremstillinger og oplæg.

På dage, hvor der er ekstra run på (for det kan der godt være), er du god til bevare overblikket og trives i kompleksiteten.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Planlægning og understøttelse af mødeaktivitet for skoleledelserne
  • Projektleder på vores deltagelse i KL’s partnerskab: ’En skole der kan mere for flere’
  • Understøtte implementering af kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
  • Koordinere udviklings- og implementeringsopgaver i centrets funktioner
  • Forskelligartede ad hoc-opgaver, der understøtter ledelsen – herunder oplæg, politiske sager, analyse- eller opfølgningsopgaver og øvrige ledelsesbetjening både internt i vores center og indenfor hele velfærdsområdet
  • Tovholder på analyseopgaver på fx modtage-, special- og almenområdet
  • Planlægge og facilitere workshops og mødeaktiviteter fx børne-ungelederforum for alle kommunens børne- og ungeledere
  • Være faglig og organisatorisk sparringspartner og tovholder for centerchef og centrets øvrige ledere
  • Understøttelse af MED-organisationen på området for både Lokal- og Sektor-MED

Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer, hvor tillid, samarbejde og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du ved, at du får stor frihed til selv at drive opgaverne, og at vi fagligt tør udfordre hinanden. Vi bruger tid på faglig sparring og indgår i tæt samarbejde om opgaveløsningen. Herudover interesserer vi os for hinanden og går op i at det skal være både rart og sjovt at gå på arbejde.

Du vil referere direkte til centerchefen og få en nøgleposition sammen med fagkonsulenter, administrationen og ledelsen.

Vi har brug for dig, som:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har projektledelseserfaring og erfaring med at planlægge og facilitere workshops m.m., og at lede og koordinere udviklings- og implementeringsprocesser
  • Er nysgerrig, opsøger sparring og deler dine overvejelser med kolleger samt skaber positive relationer som bidrager til samarbejdet såvel som det gode arbejdsmiljø
  • Har gode analytiske kompetencer, der kan danne baggrund for konkrete løsninger
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk organisation - og gerne erfaring med at udarbejde politiske sager og oplæg til ledelse og direktion
  • Formulerer dig korrekt skriftligt og mundtligt med blik for modtageren og konteksten
  • Opsøger viden og tager ansvar for egen læring, så du aktivt kan bidrage med gode og innovative ideer og udfordre det eksisterende

Ansøgningsfristen er søndag den 8. december 2024

Vi holder 1. samtalerunde torsdag den 12. december og 2. samtalerunde onsdag den 18. december 2024.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger

Stillingen er 37 timer om ugen og med ansættelse pr. 1. februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.

Den fysiske kontorplads er på rådhuset i gåafstand fra Høje-Taastrup station, som du når på 7 min fra Roskilde og 15 min. fra København H. med regionaltoget. Vi flyttede i februar 2023 ind på vores nye rådhus, som er en moderne arbejdsplads med lyse, åbne kontorfællesskaber og mulighed for at arbejde der, hvor opgaven er.

I kommunen har vi fleksible arbejdspladser med mulighed for hjemmearbejde under hensyntagen til mødeaktivitet og opgaveløsningens behov.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, hverdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Lise Ammitzbøll la Cour på 24593032 eller administrationschef Winnie Skjoldbøl på 30365768.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Høje-Taastrup
Projektleder
Hovedstaden
Akademiker
Høje-Taastrup
Akademiker
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Erfarne udviklingskonsulenter, der vil være med til at præge udviklingen i Høje-Taastrup Kommune?

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    I Høje-Taastrup Kommune har vi store ambitioner. Vi vækster og arbejder målrettet med at skabe fremtidens velfærdsløsninger, udvikle attraktive og fleksible arbejdspladser samt styrke fællesskaber for... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Linnés Allé 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Linnés Allé 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job