1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Fredericia
UDLØBET

Koncernenheder

Udviklingskonsulent med fokus på ledelseskommunikation

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2703039
|
Indrykket for 15 dage siden

Vil du med ind i hjertet af Energinets ledelsesfora og den grønne omstilling? Som vores nye udviklingskonsulent får du en strategisk rolle på seniorniveau, som kræver solid erfaring og forretningsforståelse. Du kan se frem til at komme helt tæt på Energinets ledergruppe og sætte strategisk retning for vores fælles ledermøder og ledelseskommunikation.

”Du træder ind i et uhøjtideligt miljø med mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring – samtidig med at der er et stort rum for selvstændig opgaveløsning,” fortæller afdelingsleder Henriette Fast Viese. 

Strategisk udvikling af ledermøder og ledelseskommunikation

På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Intern Kommunikation og Web, som har ansvar for den interne kommunikation på tværs af alle forretningsområder samt for Energinets visuelle identitet og digitale platforme. Afdelingen arbejder tæt sammen med de to andre kommunikationsafdelinger, som har ansvar for henholdsvis ekstern kommunikation og anlægskommunikation. Særligt i din rolle er der også et meget tæt samarbejde med HR og andre funktioner i Energinet. Du får syv meget dygtige og dedikerede kolleger – og vi har en kultur med en høj grad af gensidig tillid og respekt, åbenhed og højt humør.

Du har ansvaret for at udforme strategier for udviklingen af Energinets ledelseskommunikation og føre dem ud i livet. I første omgang med særligt fokus på de fysiske og virtuelle møder, vi afholder på tværs af Energinet, hvor den samlede ledergruppe på godt 200 ledere mødes, samt Strategisk Forum med de øverste ledelseslag.

Dit hovedfokus er at skabe engagerende møder, der giver værdi for ledere på tværs af Energinet, sikre at relevante strategiske emner kommer på dagsordenen og drøftes i de
rigtige fora og endeligt, at der er en sammenhæng og en rød tråd på tværs.

Konkrete opgaver kan være at:

  • Planlægge engagerende og værdiskabende fælles ledermøder 
  • Udarbejde oplæg til dagsorden, drejebog mm. 
  • Levere kreativ mødefacilitering og strukturering af møder 
  • Være opsøgende i organisationen for at forstå ledernes behov for kommunikation
  • Videreudvikle Energinets generelle leder- og linjekommunikation

”I løbet af det første år i jobbet forventer jeg, at du er lykkes med at skabe strategisk sammen-
hæng i de faste mødefora for den samlede ledergruppe – med afsæt i den gode forretnings-
forståelse og indsigt i ledernes behov for samarbejde og kommunikation, som du har opnået,”
uddyber Henriette.

Dygtig facilitator med organisationsforståelse

Ideelt har du minimum fem års erfaring fra et lignende job i krydsfeltet mellem ledelse, kommunikation, organisationsudvikling og procesfacilitering, hvor du har opnået en god forståelse for, hvad der skal til for at omsætte strategier og planer til handling. Du færdes hjemmevant i lederforsamlinger og har erfaring med at facilitere større møder eller konferencer. Samtidig har du en god organisationsforståelse og forståelse af ledelse generelt.

”Jeg lægger vægt på, at du får energi af at være sammen med mennesker og kan indgå i samarbejder som både projektleder, sparringspartner, idémager og facilitator afhængigt af,
hvad der gavner opgaveløsningen som helhed,”
pointerer Henriette.

Som person er du nysgerrig, initiativrig, udadvendt og god til at skabe relationer. Samtidig kan du bevare overblikket, når tingene går stærkt, eller mange hensyn skal balanceres.

Relevante uddannelsesbaggrunde kan være inden for kommunikation, organisationsudvikling, erhvervspsykologi, procesfacilitering eller lignende.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 15. september.

I ansøgningen ønsker vi, at du beskriver en case fra et tidligere job, hvor du har arbejdet med at afholde en eller flere større lederforsamlinger eller lignede. Læg vægt på de strategiske og praktiske overvejelser, som du gjorde dig i forbindelse med opgaven samt de erfaringer og læringer, du tog med dig.

Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 23. september, hvor vi holder 1. samtale online, og 26. september, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Henriette Fast Viese på tlf. 2180 0894.


Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Syddanmark
Udviklingskonsulent
Fredericia
Marketing
Syddanmark
Marketing
Fredericia

Andre job der minder om dette

    DataHub

    Erfaren Product Owner til ny digital platform for deling af grøn energi

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du være med til at udvikle fremtidens velfærd, der skaber værdi for borgerne i Billund Kommune? Brænder du for at skabe udvikling og omsætte indsigter til konkrete løsninger i praksis, hvor medarb... Læs mere
    Billund kommune
    Nyt job

    Deltid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job