I UCL har vi høje ambitioner, når det handler om at inddrage nye digitale teknologier i vores uddannelser og i undervisningen, i forskningsaktiviteter og i samarbejdet med omverden. Relevant inddragelse af digitale teknologier er helt central for UCL i vores vedblivende indsats på at udvikle uddannelsesformater, som matcher de forventninger og krav, som vores dimittender bliver mødt med på fremtidens arbejdsmarked.
I afdelingen Digital Læring søger vi derfor en ny medarbejder, der kvalificeret kan indgå i afdelingens fortsatte indsats med at udvikle, understøtte og samarbejde med alle dele af organisationen i den fortsatte digitale transformation, så relevante digitale teknologier bliver omsat til reel værdi for stabe, uddannelser og studerende.
I Digital Læring er vi ni dedikerede og dygtige medarbejdere med kompetencer inden for digital pædagogik og didaktik, læringsteknologi, proces- og projektstyring samt medieproduktion. Vores mål er at styrke vores kolleger i andre afdelinger, så de kan udnytte de digitale muligheder bedst muligt, og dermed forbedre arbejdsprocesser og undervisningsmetoder til gavn for de studerende.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
Vores forventninger til dig
Som person er du udadvendt og tillidsvækkende, og du sætter pris på at bidrage aktivt til et arbejdsfællesskab, hvor trivsel, samarbejde og fleksibilitet er centrale værdier og hvor vi vægter det sociale sammenhold højt. Du er humørfyldt og engageret, og tager gerne initiativ til f.eks. en social aktivitet.
På det faglige plan forventes at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidat- eller masterniveau, som f.eks. it-didaktik eller organisatorisk læring, gerne kombineret med praktisk erfaring med anvendelse, vejledning og implementering af digital teknologi i en didaktisk kontekst. Desuden har du:
Du trives med udvikling og forandring, men evner også at få fulgt opgaverne til dørs og varetage nødvendige daglige driftsopgaver. Du kan sikre fremdrift i udviklingsprocesser og -projekter, der oftest involverer undervisere i en travl hverdag. Endelig er du en kreativ og nysgerrig teknologispejder, der udforsker nye digitale muligheder i en didaktisk kontekst. Du er ikke nødvendigvis teknisk ekspert, men du evner hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier og systemer. Du ser muligheder og begrænsninger i et undervisnings- og læringsperspektiv.
Vi tilbyder
En afdeling med humørfyldte og ambitiøse medarbejdere med stor variation i uddannelsesbaggrund. Flere har en professionsuddannelse suppleret med relevante efteruddannelser inden for områder som IT-didaktik og projektledelse. Vi har multimediedesignere og grafikere, en civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi samt en Cand.mag. Derudover har flere af medarbejdere kompetencer inden for procesledelse, brugerdesign og innovation. Som ansat i Digital Læring får du:
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling med gennemsnitlig 37 timer pr. uge med reference til afdelingsleder Thomas Ahler.
Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Stillingen er omfattet af Ny-løn.
Har du en anden baggrund fx en professionsbachelor med en videreuddannelse på master eller kadidatniveau, vil du blive ansat efter den pågældende overenskomst.
Arbejdssted
Du vil få arbejdssted ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer i Jelling, Odense, Vejle og Svendborg.
Flere oplysninger om stillingen
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Thomas Ahler på mobil: 5158 8187.
Ansættelsesprocessen
Vi forventer at afholde samtale den 7. februar 2025 og evt. 2. samtale den 17. februar 2025
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 2. februar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir