1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herning

Beskæftigelse

Udviklingskonsulent til staben i Social & Beskæftigelse

Fuldtid

Permanent

Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2721765
|
Indrykket for 5 dage siden
Kunne du tænke dig at bidrage til udviklingen af socialfaglige beskæftigelsesindsatser i Herning Kommune? Har du stærke analytiske evner og er i stand til at skabe struktur, der kan hjælpe ledere med at omsætte strategi til konkrete handlinger? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent!

Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune søger en selvstændig udviklingskonsulent, der kan skabe overblik, påvirke opgaverne samt forstå og mobilisere samspillet mellem civilsamfundet, virksomheder og den kommunale verden for at styrke vores indsatser.

Om stillingen
Du vil blive en del af Herning Kommunes Social- og Beskæftigelsesafdeling. Her arbejder ca. 400 medarbejdere og ledere for at skabe nye muligheder for borgere, der står uden for eller er på kanten af arbejdsmarkedet, og hjælpe virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft. Med udgangspunkt i tillid, respekt og samskabelse arbejder vi på at lave socialfaglige beskæftigelsesindsatser, der bidrager til, at den enkelte borger opnår størst mulig livsmestring og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Vores tilgang er kendetegnet ved, at vi arbejder med ’vidensmobilisering’ og ’refleksiv praksis’, hvor vi anvender viden fra både praksis og forskning til løbende at reflektere sammen og forbedre vores indsatser.

Du vil løse opgaver for hele afdelingen, men særligt socialt udsatte området. Målgruppen er her mennesker med udfordringer såsom hjemløshed, rusmiddelproblematikker, psykiske eller sociale udfordringer. Du vil blandt andet skulle understøtte implementeringen af vores socialt udsatte strategi, sikre sammenhænge på tværs af området, forestå projektledelse, understøtte lederne på området og have blik for samskabelse og inddragelse af
frivillighedsområdet.

Om os
Du vil blive en del af Staben, der består af seks konsulenter og en stabsleder. Stabens overordnede opgave er at understøtte udvikling og drift af en værdiskabende social- og beskæftigelsesindsats, primært i forhold til ledelse, politik, økonomi, IT og digitalisering samt forandringsprocesser tæt på praksis.

Dine hovedopgaver vil omfatte:
  • Ledelsesunderstøttelse: Du vil arbejde tæt sammen med chefer og ledere i afdelingen og bidrage med oplæg, rådgivning og sparring i forhold til strategi og implementering.
  • Projektledelse: Du vil få ansvar for udvikling, koordinering og implementering af indsatser og strategier, især på området for socialt udsatte borgere.
  • Procesfacilitering: Du vil planlægge og facilitere udviklingsprocesser på alle niveauer i afdelingen og deltage i tværgående samarbejder både internt og eksternt i Herning Kommune.
  • Politisk betjening: Du vil bidrage til at understøtte det politiske udvalg gennem analyser, oplæg og konkrete forslag til udvikling.
  • Analysearbejde: Du vil gennemføre både kvantitative og kvalitative undersøgelser og analyser, som kan bruges til at videreudvikle vores indsatser og skabe grundlag for nye initiativer.
  • Ad-hoc opgaver: Du vil også løbende få mulighed for at løse forskelligartede opgaver, der opstår undervejs, og som kræver din faglige ekspertise og fleksibilitet.

Din opgaveportefølje kan udvikle sig løbende og vil afhænge af de aktuelle opgaver samt dine og de øvrige konsulenters kompetencer og præferencer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for samfundsvidenskab, socialt arbejde eller lignende. Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, ligesom kendskab til social- og beskæftigelsesområdet og/eller frivillighedsområdet vil være en styrke.

Derudover forventer vi, at du:
  • kan arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet, samtidig med at du trives i en uforudsigelig hverdag med mange forskellige opgaver
  • er en holdspiller, der både evner at bidrage proaktivt og engageret indad i vores team og udad mod vores samarbejdspartnere inden for og uden for Herning Kommune
  • har stærke kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og du formår at tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper og situationer
  • har erfaring med projektledelse og facilitering af forandringsprocesser
  • besidder stærke analytiske evner og formår at omsætte komplekse data og viden til konkrete handlinger og løsninger.
  • er god til at opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer og kan indtage forskellige positioner og roller i forskellige samarbejdskonstellationer
  • har lyst til og evner at træde ind i ledelsesrum og agere som rådgiver for ledere og chefer
  • har kendskab til social- og beskæftigelsesområdet, frivillighedsområdet eller et andet velfærdsområde

Vi kan tilbyde dig
Et spændende, udfordrende og meningsfuldt job i et fagligt engageret miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er et nyt, men særdeles velfungerende team, hvor det sociale fællesskab betyder meget. Vi har et tæt samarbejde og en god stemning i hverdagen, hvor der både er plads til faglige drøftelser og gode grin. Du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi værdsætter hinandens input og støtter hinandens udvikling. Vi
tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og frihed til at tilpasse arbejdsdagen.

Øvrige informationer
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: onsdag den 16. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler: fredag den 25. oktober 2024

Stillingen ønskes besat fra 1. december 2024 eller snarest derefter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Staben Christina Mølsted Madsen på telefon 93 59 49 96.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Midtjylland
Udviklingskonsulent
Herning
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Herning

Andre job der minder om dette

    Herning Kommune

    Erfaren udviklingskonsulent som omsætter ambition til handling

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Herning

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du prøve kræfter med kommunal økonomi, så er det dig, vi søger Ved Regnskab i Herning Kommune søger vi to nye kollegaer . Du bliver en del af et fagområde, som altid er i bevægelse. Vi har kontakt... Læs mere
    Herning kommune

    Fuldtid

    Bytoften 73, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job