1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Guldborgsund
UDLØBET

Guldborgsund Kommune

Udviklingskoordinator

Fuldtid

Permanent

Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
Guldborgsund Kommune
ID: 2722239
|
Indrykket for 89 dage siden

Dynamisk og fagligt dygtig udviklingskoordinator søges til events, udvalgsbetjening og puljehåndtering.

Byrådet har skabt en fælles politik med titlen "Det rige hverdagsliv i Guldborgsund", og vi synes selv, vi har de bedste rammer for et liv med plads til at vælge fællesskabet til.

Vi søger en udviklingskoordinator, der i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer kan være med til at styrke den gode betjening, dialog, partnerskab og løbende vejledning af borgere og foreninger. Dertil kommer samarbejde med andre kollegaer i centret og den øvrige organisation. 

Dine opgaver

Udviklingskoordinatoren skal især arbejde med følgende opgaver:

  • Administration af landdistriktspuljen og puljen ”små hurtige succeser” for Destination Sydfalster
  • Politisk udvalgsbetjening, fx sagsfremstillinger
  • Koordinere og arrangere diverse events og arrangementer 
  • Koordinering og dialog af partnerskaber med eksterne organisationer og foreninger på kultur-, fritids- og turismeområdet
  • Udarbejdelse af fonds- og puljeansøgninger

Vi ønsker os følgende kvalifikationer af ansøgere
Vi søger en kollega med bred viden om lokalområdet og gerne med erfaring fra offentlig forvaltning. Vi lægger især vægt på, at:

  • Du har indsigt i og erfaring med kommunale samarbejder på hhv. fritids-, kultur- og turismeområdet og meget gerne med kendskab til foreningslivet i Guldborgsund Kommune
  • Du er en holdspiller og tænker i løsninger, hvor tværfaglighed og inddragelse på tværs af organisationen er i centrum
  • Evner at håndtere mange interessenter – herunder frivillige foreninger
  • Du er dygtig til at formidle samt kommunikere til og med en bred og mangfoldig målgruppe
  • Du har erfaring med større fonds- og puljeansøgninger 
  • Du er fleksibel og kan levere i pressede situationer
  • Du er udadvendt og god til at skabe relationer til mange forskellige aktører på tværs af fagligheder
  • Har indsigt i arbejdet med en politisk styret organisation
  • Er en dygtig koordinator (brobygger), der er initiativrig og handlekraftig

Vi gør opmærksom på, at en del af arbejdet vil foregå uden for normal arbejdstid og i weekender.

Din nye arbejdsplads

Vi tilbyder:

  • En afvekslende og dynamisk hverdag
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet og godt humør
  • Udfordrende og mangfoldige arbejdsopgaver
  • Dygtige og ambitiøse kollegaer
  • Flexordning

Stillingen er placeret i Center for Borger & Branding, i afdelingen for Landdistrikter, Kultur & Fritid. Her løser 20 kollegaer en række forskellige opgaver inden for kunst, kultur, fritid, turisme, landdistriktsudvikling og byudvikling. Dette sker i tæt samarbejde med resten af organisationen og aktører fra hele kommunen.

Center for Borger & Branding

Centret består af en række kommunale kultur- og fritidsinstitutioner samt en stabsadministration:

  • Landdistrikter, Kultur & Fritid (stabsadministration) - central koordinering af centrets tiltag, herunder kunst- og kulturkonsulenter, fritidskonsulenter, udviklingskonsulenter, drifts- og administrationsmedarbejdere og projektledelse af "Bevæg dig for livet" (visionskommune), destination Sydfalster, events mm. samt betjening af to politiske udvalg.
  • Bibliotek & Borgerservice - fokus på mødet mellem mennesker og med både centrale og decentrale enheder.
  • Kulturfabrikken - et kulturhus for børn og unge.
  • Musikskolen - et tilbud for alle børn og unge i alderen 0-25 år, der ser det som sit formål at skabe forudsætninger for livslang aktiv deltagelse i musiklivet som udøvende, skabende eller oplevende.
  • Guldborgsund Hallerne & Nykøbing F. Teater - herunder to svømmehaller. Hallerne lægger gulv til mange kultur- og fritidsevents. 

Sammen betjener centeret ud over udvalget for Landdistrikter, Kultur & Fritid også udvalget for Folkeoplysning. Dertil har vi et omfattende og tæt samarbejde med borgere, landsbyer, foreninger, virksomheder og offentlige samarbejdspartnere om fælles udvikling af kommunen. Der varetages en række opgaver inden for det brede kultur-, kunst- og fritidsområde, og dertil kommer fagansvar og opgaver inden for landdistriktsudvikling, branding og events. Ud over driftsopgaver med at administrere kulturinstitutioner og fritidsfaciliteter samarbejder centeret på tværs med at understøtte kommunens strategiske dagsordener.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsubegrænset og på 37 timer ugentligt.
Forventet start er 1. januar 2025.
Den fysiske placering vil være på Guldborgsund Rådhus, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.

Mere information

Kontakt Frontstageleder for Landdistrikter, Kultur & Fritid Trine Bring Olsen på tlf. 25180375 eller mail [email protected] ved spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 9. oktober 2024 kl. 12.00.

Samtaler

Der afholdes samtaler tirsdag den 22. oktober 2024.

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit cv. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. Godt 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster. Som medarbejder i Guldborgsund Kommune træder du ind på en arbejdsplads med knap 5.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse og indgå i relevante fællesskaber.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Guldborgsund
Koordinator
Sjælland
Kunst, kultur og sport
Guldborgsund
Kunst, kultur og sport
Sjælland

Andre job der minder om dette

    TINGSTED KIRKEKASSE

    Organist til Tingsted kirke, Lolland Falster Stift

    Deltid

    Pandebjergvej 452, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vestre Kaj 2, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Færgevej 40, 4970 Rødby, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job