Drømmer du om at udvikle dig i retning af projekt- og programledelse som central aktør i et stort IT-program og om at blive en del af en kompleks organisation med mange snitflader og dagsordener? Så er du måske den, vi leder efter!
Nyt SIS Programmet søger engagerede kollegaer til vores PMO-team. Hvis du har ambitioner om at udvikle dig indenfor projekt- og programledelse og med at arbejde med udvikling på tværs af komplekse, videnstunge organisationer, er dette en unik mulighed for dig. Samtidigt får du mulighed for at være med på holdet i en organisation med højt til loftet og visioner for både samarbejde og løsning.
Om Nyt SIS programmet
Nyt SIS Programmet er et samarbejde mellem syv universiteter (KU, CBS, DTU, ITU, SDU, AAU og RUC) som har til formål at anskaffe og implementere et nyt studieadministrativt system. Systemet skal sætte de studerendes behov i centrum, øge brugen af selvbetjeningsløsninger, skabe fælles processer på tværs af universiteter og automatisere arbejdsgange.
Om stillingen
Du vil få en central rolle i programmets PMO og Programsekretariat med gode muligheder for at afprøve dine idéer og kompetencer. Dine opgaver vil i overensstemmelse med den endelige kandidatprofil kunne omfatte:
Om dig
Du arbejder struktureret og metodisk, og trives med at planlægge og facilitere processer. Du har et godt blik for metoder, skabeloner og procesværktøjer og er interesseret i at arbejde med udvikling af disse. Du anerkender best practice samtidigt med at du kan tilpasse denne til konkret og praktisk brug i Nyt SIS konstruktionen. Herudover skal du have stærke relationelle kompetencer og forstå værdien i et godt samarbejde og netværk i et komplekst tværgående miljø, hvor vi både har det sjovt og er engagerede. Desuden lægger vi vægt på følgende egenskaber:
Både erfarne og mindre erfarne profiler er interessante, og følgende vil være en fordel:
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Forventet start 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.
Dit arbejdssted vil blive på ITU, Kaj Munks Vej 13, 5. sal, 2300 KBH S, men der kan forekomme aktiviteter på DTU Lyngby Campus.
I forbindelse med din ansættelse på DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest torsdag den
3. april 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Vi afholder 1. samtalerunde i uge 14 og anden samtalerunde i uge 15.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for PMO Lone Kjelstrup på 9359 6871.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir