Arbejdssted: Daginstitutionen Under Egen og Børnehuset Kloden
Arbejdstid: Stillingerne er som udgangspunkt på 32 timer, men der kan aftales andet.
Ansættelsestidspunkt: Kloden mangler en pædagog i vuggestuen pr. 1.8.24 og en pædagog i børnehaven pr 1.9.24.
Under Egen mangler en pædagog i børnehaven pr. 1.10.24 (evt. før)
Er du uddannet pædagog og brænder du for at udvikle din praksis i et tæt samarbejde med dit team? Er du vild med børn i alderen 0-6 år? Kan du lide at være med til at præge forandringsprocesser? Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab? Så søg endelig en af vores stillinger! Stillingerne er som udgangspunkt på 32 timer, men der kan aftales andet.
Daginstitutionen Under Egen og Børnehuset Kloden har fra 1.5.24 fået fælles ledelse og er i gang med en unik sammenlægningsproces. Indtil 2026 er vi placeret fysisk på hver vores matrikel, og når den nye bygning er færdig, får vi alle adresse på Marcus Allé.
Vi mangler en pædagog begge steder, og uanset hvor du starter, vil du få stor indflydelse på den spændene tid vi går i møde. Det betyder, at du skal motiveres af udvikling, kan se muligheder frem for begrænsninger og har en åben og nysgerrig tilgang.
Kloden er fysisk placeret på Dyrehavevej 110. Der er to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. I Kloden mangler vi en pædagog i vuggestuen pr. 1.8.24 og en pædagog i børnehaven pr 1.9.24. Børnegruppen består af mange forskellige kulturer, og du skal have lyst og kompetencer til at arbejde med børn/familier, der for nogles vedkomne har behov for særlig støtte.
Under Egen er fysisk placeret på Marcus Allé 34. Der er fire børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. I Under Egen mangler vi en pædagog i børnehaven pr. 1.10.24 (evt. før), og stillingen slås op allerede nu pga sommerferie / planlægning frem i tiden. Under Egen har fokus på natur og bæredygtighed, og du skal have lyst til at bruge dette aktivt i dit pædagogiske arbejde.
Der arbejdes begge steder på en høj faglighed og med stort fokus på Kolding kommunes børnesyn om, at alle børn gør det bedste de kan – med de bedste intentioner! Denne tænkning har vi også om forældre og medarbejdere, og vi skal hele tiden øve os i at blive klogere på, hvad der ligger bag den adfærd vi møder, samt være undersøgende på det vi møder.
Du skal have stærke relationelle og kommunikative kompetencer – og så skal du være vild med at lege! Og finde på! Og sætte i gang! Du skal have mod til at spille dine kollegaer endnu bedre – og lyst til at modtage feedback på din egen praksis. Fortæl os gerne hvad du brænder for at bruge som fælles tredje i dit pædagogiske arbejde.
Du kommer til at indgå i et team samarbejde med dine nærmeste kollegaer, og skal også kunne indgå i et tæt samarbejde med PPR, pædagogiske rådgivere m.m. hvor vi søger sparring og guidning, hvor der er behov for dette. Det vigtigste er at du kan møde alle omkring dig med en undersøgende, positiv og anerkendende tilgang.
Vi arbejder i Kolding kommune med GROW (neuropsykologisk udviklingsleg), KIDS og Program for Læringsledelse (samarbejde med Aalborg universitet). Vi arbejder datainformeret og systematisk, og i de kommende år vil der komme et stort fokus på stærke børnefællesskaber. Der er derfor rig mulighed for at du kan udvikle dig fagligt og arbejde evidens baseret.
Begge steder vil du blive mødt af smilende børn og voksne, som sætter en ære i at skabe god stemning og godt arbejdsmiljø. Der er ladcykler til rådighed og naturen tæt på begge lokationer. Kloden har råderet over Skovløberhuset i Marielundskoven og har en bus til rådighed flere gange om året, så børnene kan komme på heldagsture.
Under Egen har to kolonihaver i nærheden, og deltager i Idræt på tværs i Kolding hallerne.
Du vil få forberedelsestid og deltage til møder, hvor vi vægter forbundethed samt pædagogisk dialog og refleksion højt.
Nævn i ansøgningen hvis du har særlige ønsker til ansættelse i Kloden eller Under Egen – eller om du søger begge stillinger. Skriv gerne dit ønske for start tidspunkt og timetal.
Er du blevet inspireret så send os en ansøgning, så vi kan lære dig lidt at kende. Vurderer vi, at der er et match glæder vi os til at møde dig og fortælle mere om, hvad vi står for!
Du kan læse mere om os på vores hjemmesider: kloden.aula.dk / underegen.aula.dk
Løn: Efter gældende overenskomst
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Leder Janne Gamborg Paaske, mail [email protected]
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 16/6
Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 25 + 26
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir