1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Albertslund
Udløber snart

Albertslund Kommune - Sekretariat for Byudvikling & Erhverv

Udviklingsorienteret, tydelig og samarbejdende enhedsleder søges til Albertslund Kommunes Materialegård

Fuldtid

Permanent

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Kommune
ID: 2696051
|
Indrykket for 24 dage siden

Albertslund vil være den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så der bliver plads til endnu flere end de nuværende ca. 28.000 indbyggere – f.eks. med de nye byområder Vridsløse, Coop Byen og Hersted samt en letbanestation, som åbner til næste år. Samtidig er vi i Albertslund Kommune frontløber inden for den grønne dagsorden, hvilket bl.a. har betydning for den måde vi tænker det grønne og biodiversiteten ind i byen, både nu og fremover. Det stiller store krav til, hvordan vi udvikler driften af vores by, veje og stier og de mange grønne arealer, som Albertslund er kendt for. 

I Albertslund Kommune er det Materialegården, der står for drift og vedligeholdelsen af veje, stier, institutioner og skoler. Dette job er derfor til dig, der har erfaring med ledelse, interesse for byens drift og som vil være med til at udvikle vores Materialegård til også at kunne håndtere fremtidens krav og udfordringer.

Som enhedsleder for Materialegården får du ansvaret for arbejdsplads med ca. 55 engagerede og dygtige medarbejdere. Du vil både være leder for tre ledere, og du vil samtidig skulle tage en aktiv rolle i ledelsen af Materialegårdens forskellige sjaks, der spænder over en række forskellige faggrupper.

Der er tale om en lederstilling præget af mangfoldighed i opgaverne, og en klar forventning om udvikling både internt på Materialegården og i samarbejdet med resten af kommunen og borgerne. Inden for de næste par år står Materialegården over for et større generationsskifte, og du skal være med til at sikre en robust Materialegård, hvor driften løses professionelt. 

Som enhedsleder har du det økonomiske ansvar for enheden, og for skabe de bedste rammer, så dine medarbejdere og lederkollegaer lykkes både med de driftsmæssige og anlægsmæssige opgaver. 

Du skal som enhedsleder evne og ønske at arbejde i et spændende og udfordrende krydsfelt mellem forvaltningen, det politiske system og borgerne. I Albertslund sætter vi stor pris på et tæt samarbejde med vores borgere, så du skal have lyst til at være en konstruktiv dialogpartner med kommunens borgere.

Du skal have gode samarbejdsevner og kunne indgå i et tæt, åbent og tillidsfuldt samspil med medarbejdere og ledelseskolleger. Vi forventer, at du kan arbejde på tværs i organisationen, trives med mange bolde i luften samt er god til at kommunikere om enhedens opgaver og arbejde, både til kollegaer og til borgerne i kommunen.

Du skal samtidig læne dig ind i samarbejdet i den øvrige ledergruppe i Miljø & Teknik, hvor vi er fælles om at videreudvikle en attraktiv organisation, som bygger på et medarbejder- og ledelsesgrundlag, hvor ”vores opgaver”, ”helhed”, ”mod” og ”relationer” er centrale begreber. Målet er, at vi sammen kan lykkes med den grønne dagsorden i vores organisation med 2000+ gode kollegaer, ambitiøse politikere, og i høj grad også med borgerne.

Om dig

-Du har ledelseserfaring, gerne ledelseserfaring fra en politisk styret organisation og/eller en driftsenhed. Du brænder for personaleledelse og prioriterer at være nærværende og tydelig.

-Du har overblik og evner at skabe resultater sammen med andre, og du skal have lyst til at arbejde med at udvikle personalet løbende. Du kan uddelegere opgaver, give rum til ledere og medarbejdere og du er god til konfliktløsning. Du opleves – både når det går godt og når det er svært – som både konsekvent og konstruktiv. 

-Du har blik på behovet for sikker økonomistyring, og for at sikre, at vi leverer den bedst mulige service til vores borgere for færrest mulige midler. 

-Du er god til at samarbejde og tage ansvar til løsninger på tværs i organisationen, både i vores egen afdeling i Miljø & Teknik, og med alle samarbejdspartnere i kommunen.         

-Du har et udviklingsperspektiv, er god til at tænke i nye løsninger, kan opsætte mål og retning, og er både lyttende og vedholdende, når du skal drive forandringer.

-Du formår at motivere og holde snor i den nødvendige fremdrift i såvel drift som udviklingsprojekter på et område med udpræget politisk bevågenhed.

-Du har en god og tydelig kommunikation både i tale og skrift

-Og så har du god energi og et godt humør

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024.

Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.  Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der er ansøgningsfrist den 17. september 2024. Vi holder ansættelsessamtaler i løbet af ugerne 40 og 41.

Send din ansøgning og dit cv ved at klikke på ”Ansøg”.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Marie Brøchner Jespersen på  tlf. 2199 4934 eller Morten Madsen på tlf. 2148 9638

Du kan læse mere om Albertslund Kommune på www.albertslund.dk.



 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Albertslund
Afdelingsleder
Hovedstaden
Enhedschef
Albertslund
Enhedschef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herstedvester Fængsel

    Enhedsleder søges til Herstedvester Fængsel, Institution Vestegnen, Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Byparkvej 87, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Stenager 2, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Herstedøstervej 27-29, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

Søg efter andre job