Trives du med at tage ansvaret for regnskabsfunktionen, og har du lyst til at være en del af en international virksomhed? Så er det lige dig, vi søger til denne spændende stilling som Regnskabschef i ASAGroup. Bemærk stillingen er på halv tid.
Dine primære arbejdsopgaver:
Den ideelle kandidat til stillingen
Vi forestiller os, at du har solid erfaring inden for regnskab og controlling og er vant til at udføre ovenstående opgaver. Du arbejder måske i dag som revisor og har lyst til at prøve kræfter ”på den anden side af skrivebordet” og være med til at udvikle forretningen som sparringspartner til ledelsen. Du er detaljeorienteret, selvstændig og motiveres af at sikre høj kvalitet i regnskaberne og tal til tiden. Du er struktureret og sætter en ære i at aflevere et grundigt stykke arbejde. Derudover har du et naturligt flair for IT og særligt Excel.
Om os
ASAGroup A/S er hovedaktionær i seks selskaber. Fælles for selskaberne er, at der er synergi, enten afsætningsmæssigt eller produktmæssigt mellem selskaberne. Med udgangspunkt i en markedsledende position inden for innovative paknings- og lagerløsninger har vi løbende udviklet en bred portefølje af kompetencer på tværs af gruppen, som gør os i stand til at imødekomme vore kunders specifikke behov, uanset om det drejer sig om pakning, lagerstyring, træemballering, montering, produktion eller outsourcing. Vi har konsolideret os som en mellemstor international virksomhed med selskaber i både Danmark og Polen.
Du bliver en del af en organisation, som er inde i en spændende udvikling. Stemningen og tonen er uformel og ambitionerne høje. Du bliver del af en mindre økonomiafdeling med én bogholder som du, udover direktionen, får et tæt samarbejde med. Vi har kontor i Vejen. Vi afholder samtaler løbende, og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir