1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Fredericia
Nyt job

Eltransmission

Udviklingsorienteret leder med flair for at forme strategiske samarbejder med myndigheder

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2729508
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en leder med politisk forståelse og en intuitiv evne til at levere resultater gennem relationer? Vil du være med til at skabe rammerne for udvikling af nye metoder og strategiske partnerskaber med myndigheder for at sikre gennemførslen af Energinets største infrastrukturprojekter?

Så har du her en enestående mulighed for at komme i spidsen for en nyetableret afdeling. Den består af eksperter, der er fuldt allokeret til Energinets største energi-infrastrukturprojekter, som bl.a. nye luftledningsforbindelser, Energi-Ø Bornholm og nyt Brint Backbone. På projekterne arbejder de målrettet på at koordinere og lede indsatser indenfor plan-, rettigheds- og miljøområdet.

I rollen vil du både skulle varetage eksterne samarbejder med bl.a.  Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Dertil vil du få ansvaret for at udvikle- og implementere nye metoder og interne arbejdsgange der underbygger de eksterne samarbejder og sikrer ensartede processer på tværs af vores største projekter.

”Som leder for afdelingen er du privilegeret af at lede et højt specialiseret og topmotiveret team. Her bliver din fornemmeste opgave at løfte fælles strategiske problemstillinger og udarbejde implementérbare løsninger med vores politiske samarbejdspartnere”, fortæller Vice President for Miljø og Support, Marian Kaagh.

Et team der driver komplekse faglige opgaver

Afdelingen er nyetableret og består af 5 medarbejdere, der leder plan- og myndighedsopgaverne på nogle af Energinets største infrastrukturprojekter. Her er ansvaret bl.a. at sikre, at projekterne får de nødvendige myndighedstilladelser, rettighedserhvervelser, miljøkonsekvensvurderinger mv.

Afdelingens leverancer sikres i tæt samarbejde med vores specialister indenfor bl.a. miljøvurdering, rettighedserhvervelse og geoscience. Derudover vil du få en bred kontaktflade på tværs af vores strategiske projektportefølje.

Du udvikler eksterne samarbejdsrelationer og interne arbejdsgange

Som leder for den nye afdeling vil du blive en del af ledergruppen i forretningsområdet, Miljø og Support, hvor du har en direkte reference til Vice President, Marian Kaagh. Herfra vil du arbejde tæt sammen med lederne for vores specialiserede fagmiljøer indenfor miljø, geoscience og rettighedserhvervelse, der er placeret i området Plan og Miljø.

Som vores nye afdelingsleder vil dit primære ansvar være at;

  • Opbygge tætte eksterne samarbejder til vores eksterne interessenter som bl.a. miljø-, energi- samt plan- og landdistriktsstyrelsen
  • Afstemme roller og ansvar med eksterne samarbejdspartnere ved implementering af nye metoder, tilgange og politiske tiltag
  • Have tværgående, fælles udfordringer og finde løsninger, der kan skabe fremdrift i projekterne
  • Sikre at vi internt har en koordineret og ensartet tilgang til plan- og myndighedsprocesser på Energinets største projekter
  • Lede interne udviklingstiltag omkring myndighedsarbejdet på store anlægsprojekter
  • Dybdeimplementere praktikker, der underbygger effektive myndighedsprocesser – internt såvel som eksternt

Din profil

Vi forestiller os, at du er en erfaren leder, der har særligt flair for langsigtede strategiske områder. Samtidigt er det en vigtig forudsætning, at du har erfaring med at arbejde sammen med politiske interessenter som f.eks. styrelser og departementer.

Vi vægter desuden højt, at du arbejder metodisk og har dokumenteret erfaring med hele livscyklussen omkring interne udviklingsinitiativer – lige fra scoping til change management og implementering.

Som person agerer du tillidsvækkende og har en grundlæggende forståelse for at finde fælles fodslag i tværgående problemstillinger, indgå nødvendige kompromiser og arbejde konstruktivt omkring interessekonflikter.

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt at du kommunikerer fejlfrit på dansk, da du vil have tæt kontakt med danske myndigheder. Du skal desuden være fleksibel omkring rejsedage, når det måtte påkræves. Ideelt set vil du have base i Erritsø ved Fredericia og rejse til København et par gange om måneden for at deltage i møder med myndigheder. Ansættelse på vores kontor i Ballerup vil også være en mulighed.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Send din ansøgning og CV via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest den 10.november. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Vice President, Marian Kaagh på telefon +45 2333 8688.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Fredericia
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Koncernenheder

    Gruppeleder med solid erfaring indenfor arbejdsmiljøkoordinering

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Vendersgade 1l, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Nymarksvej 39a, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    SuperBrugsen Nymarksvej i Fredericia Du bliver en del af en butik med i alt 50 medarbejdere. Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der alle trives i en butik med masser af dynamik og som står... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job