1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Høje-Taastrup
Udløber snart

Høje-Taastrup Kommune

Udviklingsorienteret lærer til skole- og dagbehandlingstilbuddet Flønghuset

Fuldtid

Permanent

Fløng Byvej 1, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704144
|
Indrykket for 17 dage siden

Ønsker du at være med til at gøre en forskel for elever og børn samt tilegne dig stor viden og kompetencer inden for specialområdet, skal du læse videre.

Flønghuset søger en dygtig og udviklingsorientret lærer, der har viden om eller er nysgerrig på miljøterapi og samtidig tænker, at læring ikke altid skal foregå gennem bøger, men kan foregå på anden og alternativ vis.
Flønghuset er Høje-Taastrup Kommunes skole- & dagbehandlingstilbud til børn i alderen 6–12 år.
Aktuelt er vi normeret til 21 børn. Vi er et behandlingstilbud, der arbejder med både skole- og fritidsdelen i vores åbningstid som er fra 8:00 – 15:30. (7.00/pasningsmulighed)

Flønghuset tilbyder børn og deres familier et miljø, hvor der skabes mulighed for udvikling og forandring. Vores miljøterapeutiske grundstruktur med begreber som struktur, relation og troværdighed samt en mentaliserende tilgang, er centrale i hverdagen. Målgruppen hos os er ofte normaltbegavede børn med sociale og emotionelle vanskeligheder - herunder tilknytningsforstyrrelser og relationelle udfordringer. Enkelte børn har desuden specifikke indlæringsvanskeligheder og/eller socialkognitive udfordringer. Dette stiller store krav til personalets rummelighed og samarbejdsevne. Vi arbejder alle ud fra behandlingsplaner, som er udarbejdet på vores konferencer, der ledes af vores tilknyttet psykologer.

Personalegruppen består af 6 pædagoger og 6 lærere med varierende anciennitet. Derudover består huset af en skoleleder, stedfortræder og to psykologer samt jævnligt samarbejde med logopæd og fys./ergoterapeuter i relevante sammenhænge. Vi arbejder tværfagligt og er i tæt samarbejde med mange fagpersoner, herunder socialrådgivere, familievejledere, kontaktpersoner eller andre relevante omkring barnet og familien. 

Flønghuset har fra det nye skoleår fået muligheden for at lære mere om Projektbaseret Læring og deraf som en af de første behandlingsskoler i Danmark at få lov til at udvikle Projektbaseret Læring for behandlingsområdet.

Dine arbejdstimer og arbejdsopgaver vil primært ligge i børnenes skoledel, ligesom du har fast tid til forberedelse og skriftlige arbejdsopgaver. Du vil arbejde i et mindre team omkring én primær børnegruppe, og du skal fungere som kontaktperson for nogle af børnene og deres familier. At lykkes i den funktion forudsætter, at du engagerer dig i forældresamarbejdet og evner at formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet lærer og med specialpædagogisk erfaring
  • er stærk i det relationelle arbejde og har en professionel og anerkendende tilgang – både i forhold til børn, deres familier og dine kollegaer
  • har erfaring med – eller lyst til at blive klogere på miljøterapi og mentaliseringsbaseret arbejde – vi prioriterer supervision og faglig sparring højt
  • ønsker at tilegne dig stor viden om målgruppen af elever
  • kan arbejde tæt sammen med andre faggrupper
  • har gode kommunikative kompetencer mundtligt og skriftligt

Vi kan tilbyde: 

  • at blive mødt med tillid fra din leder, kolleger og samarbejdspartnere samt at møde søde, sårbare børn og deres familier i vigtige år af deres liv. 
  • et kollegialt samarbejde, hvor forskellige faglige synspunkter ses som en fordel og der vægtes ligeværd mellem lærere og pædagoger i et team
  • kollegaer med høj faglighed, stort engagement og som brænder for at skabe udvikling og trivsel for børnene
  • faglig udvikling og systematiseret supervision og sparring

Ansættelsen finder sted på overenskomst med DLF og med gode muligheder for at forberede sig hjemme.

Ansøgningsfrist er den 22. september 2024.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, og du vil blive indkaldt hvis du vurderes kvalificeret.

Vi skal gøre opmærksom på at en evt. ansættelse, er under forudsætning af tilfredsstillende referencer samt straffe- og børneattest.

For yderligere information om jobbet kan du kontakte skoleleder Daniel Harck Lauridsen på tlf. 28969300.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Høje-Taastrup
Lærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Lærer med erfaring og interesse for DSA-/sprogvejledning

    Fuldtid

    Torstorpvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Erik Husfeldts Vej 2A, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job