1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Genbrug

Udviklingsorienteret projektleder til partnerskaber om genbrug på Københavns nærgenbrugsstationer

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2887665
|
Indrykket for 3 dage siden

Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) Enhed for Genbrug søger en erfaren projektleder til at hjælpe med at udbrede kendskab til genbrug, affaldssortering og cirkulær økonomi.

Med den politiske vedtagelse af Ressource- og Affaldsstrategi 2030 er der fortsat store ambitioner om at øge genbruget i København bl.a. gennem aktiviteter på vores nærgenbrugsstationer.

I 2024 afholdt vi over 325 events og aktiviteter, såsom tøj- legetøj- og plantebyttemarkeder, DIY upcyclingsworkshops og Alternative Fashion Week med over 13.000 deltagere fordelt på byens 12 nærgenbrugsstationer. Med visionen om at styrke vores nærgenbrugsstationer som lokale samlingspunkter, ønsker vi at videreudvikle vores aktiviteter for at tiltrække endnu flere besøgende og forbedre kvaliteten af de tilbud, vi har. Denne stilling kommer til at have særligt fokus på udviklingen af partnerskaber i forbindelse med events, workshops og aktiviteter, frivillighed og lokalt engagement.

Du vil blive en del af en nyoprettet enhed – Enheden for Genbrug og særligt tilknyttet teamet Genbrugsaktiviteter, hvor du sammen med ambitiøse og engagerede kollegaer vil være med til at udvikle fremtidens koncepter for genbrug særligt for byens nær- og genbrugsstationer.

Vi søger en dygtig projektleder til at arbejde strategisk med vores partnerskaber på nærgenbrugsstationerne. På baggrund af nuværende erfaringer skal der udarbejdes en partnerskabsstrategi, der viser vejen til et styrket samarbejde med kommunale aktører og øvrige relevante samarbejdspartnere, herunder civilsamfundsaktører, NGO’er, virksomheder og socialøkonomiske aktører.

Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.

  • kortlægning af nuværende partnerskabserfaringer
  • udarbejde en partnerskabsstrategi for aktiviteter på nærgenbrugsstationerne
  • at opstarte, udvikle og vedligeholde nye partnerskaber
  • administrative opgaver i teamet

Vi forventer, at du

  • har erfaring med eventafvikling, og at du kan udvikle og facilitere workshop- og eventkoncepter
  • er en dygtig planlægger og koordinator, der er stærk i hele processen fra ide til handling
  • er udadvendt, initiativrig, rummelig, åben og god til at samarbejde med mange forskellige aktører
  • er initiativrig og kan udfordre teamet i udviklingen af vores projekter
  • har 5+ års erfaring med partnerskaber
  • har 5+ års erfaring med projektledelse

Om afdelingen
Enheden er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, jorddeponi, almene boliger og analyser. Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle arbejder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og udvikle i.

Som del af Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles strategi, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge. Du vil referere til enhedschefen i Enheden for Genbrug.

Fokuseret ledelse er ledelsesgrundlaget i TMF. Kernen i ledelsesgrundlaget er tre normer, som definerer, hvad god adfærd og dermed også, hvad ledelse er i TMF. Det handler om, at "Vi gør det ordentligt", "Vi gør det sammen" og "Vi gør det for København". Disse tre normer er essensen af målsætningen og definerer retningen for den måde, vi vil lede og arbejde på i TMF.

Arbejdsforhold
Vi tilbyder en f
astansættelse på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. juni 2025.

Løn aftales efter gældende forhold og overenskomst. Weekendarbejde vil forekomme (fra april til december).

Du kommer til at indgå i et team på ni engagerede kollegaer.

Er du nteresseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Simon Christopher Østergaard Hansen på 21 44 01 85.

Søg via linket senest søndag den 13. april 2025

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    IT-projektleder til Banedanmarks SAP S/4HANA-projekt

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Har du erfaring med kloakarbejde og projektledelse? Vil du arbejde med renovering og nyetablering af kloaksystemer på nogle af Københavns mange forskelligartede ejendomme? Så er det måske dig, vi lede... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kattegatvej 53, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job