1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Aalborg

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads

Udviklingsorienteret jurist med erfaring i digitalisering og udviklingsprojekter - Aalborg

Fuldtid

Permanent

Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2844742
|
Indrykket for 12 dage siden
Brænder du for spændingsfeltet mellem jura og IT? Har du indsigt i GDPR, forvaltningsret og informationssikkerhed, og ønsker du at bringe det i spil i tværorganisatoriske udviklingsprojekter? Er du struktureret, grundig og nysgerrig på nye digitale teknologier? Så er du måske vores nye kollega i Efterkontrolproces og Styring?

Udvikling og implementering af automatiserings- og digitaliseringsløsninger
Du vil blive en del af Udviklingsteamet i kontoret Efterkontrolproces og styring, der har til formål at understøtte forretningsudvikling af Skattestyrelsen kontrolområde. Det gør vi gennem egenudviklede automatiserings- og digitaliseringsløsninger, der effektiviserer og smidiggør arbejdsprocesser for ca. 2500 sagsbehandlere på tværs af hele organisationen.

Vi har store ambitioner, et stort organisatorisk fokus på digitalisering og oplever en kraftig stigning i efterspørgsel på vores løsninger. Vi har derfor brug for en erfaren digitaliseringsjurist til at sikre løbende juridisk sparring i alle faser af udviklingsarbejdet, udarbejdelse af nødvendige compliancevurderinger samt nytænkning af hele vores juridiske set-up for derigennem at indfri det store digitaliserings- og automatiseringspotentiale i styrelsen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • rådgive kollegaer og ledelse om GDPR, forvaltningsret og informationssikkerhed i en udviklingsmæssig kontekst
  • udarbejde forvaltningsretlige konsekvensanalyser og risikovurderinger
  • yde juridisk sparring og kvalitetssikre juridiske dokumenter
  • etablere en fælles tilgang og proces for compliancevurderinger i samarbejde med andre digitaliseringsjurister og forretningen
  • indgå i et tværorganisatorisk juridisk fagligt miljø for derigennem at sikre ensartethed på tværs af udviklingsprojekter
Som digitaliseringsjurist vil du blive en del af et kontor, hvor der er højt til loftet, en flad ledelsesstruktur og et stort fokus på fagligt såvel som socialt samvær. Du vil sammen med andre dygtige udviklere, projektledere og dataanalytikere bidrage til kontinuerlig udvikling af opgavevaretagelsen i en organisation, som sikrer fundamentet for velfærdssamfundet. I kontoret er der stort fokus på at matche dine interesser og kompetencer med konkrete opgaver, hvor du vil have rig mulighed for at forme din hverdag.

Om dig
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.(jur.) eller tilsvarende og har flere års erfaring med IT-udvikling og nye digitale værktøjer. Du har erfaringer fra en lignende stilling i en anden offentlig eller privat virksomhed og har derigennem opbygget faglige indsigter, der gør dig i stand til at udfordre, udvikle og effektivisere den nuværende tilgang til compliance i udviklingsprojekter i samarbejde med øvrige digitaliseringsjurister. Du er vant til at have mange bolde i luften og i stand til at tage styring. Du skaber overblik over compliancearbejdet på egenudviklingsløsninger både i enheden og i de øvrige afdelinger, hvor vi udøver juridisk støtte i udviklingsprocessen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en naturlig gennemslagskraft og kan formidle både de retlige rammer og grænser for projektet – samtidig med, at du sammen med projektet bidrager proaktivt til at sikre fremdrift
  • motiveres af samarbejde og sætter pris på en opgaveløsning, som bygger på input fra forskellige kompetencer og fagligheder
  • er naturligt udadvendt samt kan rumme mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • evner at yde konkret, forretningsorienteret rådgivning – og samtidig kommunikerer positivt, tydeligt og konstruktivt
  • trives med at indgå i flere projekter og dermed håndtere flere opgaver og juridiske problemstillinger på en gang
Lidt om holdet

  • Vi arbejder tæt sammen på tværs af kontoret og har en stor kontaktflade til medarbejdere i hele organisationen, hvorfor teamarbejde, sparring og udveksling af erfaringer er et omdrejningspunkt i kontorets arbejdstilgang.
  • Vi er ambitiøse i vores arbejde og arbejder hårdt for at forbedre organisationen igennem forretningsudviklingsinitiativer, men gør det med stort fokus på balance mellem arbejds- og fritid. Vi går derfor meget op i en fleksibel tilgang til arbejdet, hvor der skal være plads til egne interesser, familie og venner ved siden af de spændende opgaver.
EV 21 Efterkontrolproces og styring er placeret i afdelingen Erhvervsvirksomheder II. Kontoret er et hybridt kontor med ansatte både i Aalborg og Høje Taastrup. Du vil have arbejdssted i Aalborg, hvor resten af udviklingsteamet og souschefen er placeret, men du vil ligeledes have tæt kontakt med resten af kontoret og samarbejde måde både udviklere og digitaliseringsjurister i resten af organisationen.

Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning, men der vil efter aftale være mulighed for at arbejde virtuelt og fleksibelt afhængigt af opgavernes karakter og behovet for fysisk samarbejde med kollegerne i kontoret.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, cv og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 4. marts 2025.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jonathan Ørtoft Kristensen på telefon 72 37 83 52. Du kan også sende SMS, så ringer Jonathan tilbage.

Første runde samtaler afholdes 10. og 11. marts 2025. Hvis du går videre, skal du afsætte tid til udfyldelse af en personprofilanalyse, logisk tests og evt. en case samt anden runde samtaler den 19. marts 2025. Tiltrædelse snarest muligt og gerne senest den 1. maj 2025. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Nordjylland
Jurist
Aalborg
Jura og retsvæsen
Nordjylland
Jura og retsvæsen
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - Aalborg

    Jurist til vejafmærkning søges til Vejdirektoratet

    Fuldtid

    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Deltid

    Slotspladsen 1, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job