Motiveres du af at gøre en forskel for udsatte børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser?
Så ser vi gerne en ansøgning fra dig, da vi søger medarbejdere med høj faglighed til vores specialiserede nattevagtsgruppe på Ulfborghus.
Hvem er vi?
Ulfborghus er en del af Socialområdet i Region Midtjylland, der driver en række specialiserede bosteder og dagtilbud for mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Ulfborghus hører under Specialområde Børn og Unge (SBU) og har plads til 12 børn og unge, der aldersmæssigt kan være fra 5 år og til og med 17 år. Alle med diagnose inden for autismespekteret eller autismelignende træk, kombineret med betydelige specifikke indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning. Målgruppen kendetegnes også ved komorbiditet, og især ADHD-diagnosen er fremtrædende.
Udover at have børn og unge i døgnanbringelse, har Ulfborghus også et specialpædagogisk undervisningstilbud (intern skole) med op til 10 pladser.
SBU's, og dermed også Ulfborghus', vision er at være Danmarks førende tilbud til børn og unge. Med dig på holdet ønsker vi at sikre vores stærke faglige tilgang til Ulfborghus' børn og unge, samt at vedholde og udbygge vores solide tværprofessionelle samarbejde omkring dem.
Vores målgruppe er kompleks og har et stort behov for struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Målgruppen kendetegnes også ved problematikker omkring søvn og behov for støtte i nattetimerne. Vi lægger derfor stor vægt på, at du er velafbalanceret og har en rolig og tillidsskabende personlighed, da din ro og adfærd smitter af på børnene. Det er ligeledes vigtigt, at du har høj faglighed og arbejder med afsæt i en respektfuld, anerkendende og professionel tilgang. En god og stabil søvn er forudsætningen for læring og udvikling i de vågne timer, og derfor er det vigtigt at fagligheden er til stede og tilbydes om natten.
Vi søger 2 vågne nattevagter
Du vil blive en del af et nattevagtsteam bestående af 6 nattevagter fordelt i to grupper. Der er altid 3 vågne nattevagter på arbejde, og vores nattevagter arbejder 7 dage med byt om onsdagen.
Der arbejdes med en 12-ugers arbejdsplan. Arbejdstiderne er fra kl. 22.00/22.45 til 08.00, i weekender (fredag og lørdag), fra kl. 22.00/22.45 til 07.15.
Som ny medarbejder får du mulighed for at bringe din faglighed i spil og sætte dit præg på børnenes nattesøvn og start på dagen.
Arbejdsopgaverne er meget alsidige og spænder fra den helt basale hjælp/støtte omkring vores børn og unge til daglig hygiejne og svære psykosociale og sundhedsfaglige udfordringer. Du forventes også at deltage i almindelig daglig husførelse, rengøring og praktisk arbejde om natten.
Hvem er du?
Du har en uddannelse som pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper/-assistent, ergoterapeut, fysioterapeut el. lignede, har erfaring med målgruppen eller kendskab til børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser. Derudover forventes det, at du har kørekort.
Kvaliteter, du gerne besidder:
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og gyldigt kørekort (B) ved ansættelse.
Er du nysgerrig, og vil du høre mere om stillingerne, kan du:
Du kan også kontakte tilbudsleder Charlotte Johannsen på telefon 2153 0933.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og gerne 1. februar 2025.
Ansøgningsfristen er søndag den 12. januar 2025, og ansættelsessamtaler afholdes mandag den 20. januar 2025.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir