Ønsker du en nøglerolle i en offentlig it-organisation, hvor du skal lede den spændende transformation af Skatteforvaltningens SAP-systemer? Vil du lede en nyetableret afdeling, der fokuserer på overgangen til SAP S/4HANA, mens vi samtidig sikrer den løbende drift og udvikling af vores SAP Classic-systemer? Så er denne stilling noget for dig. I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. Vi udvikler løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede it-løsninger af høj kvalitet, som både overholder gældende krav og it-standarder og lever op til forretningens ønsker, ny lovgivning med videre.
Dagligdagen for den kommende underdirektør Som en central del af ledelsen i fagområdet Moms og Selskab får du ansvaret for en betydelig og kompleks opgave, hvor områdets SAP-baserede systemer før 2030 skal migreres til SAP S/4HANA. Du spiller en central rolle i at sikre, at migreringen sker effektivt og på et solidt grundlag, så vi udnytter de nye muligheder bedst muligt.
Du får samtidig ansvaret for drift og videreudvikling af flere af Skatteforvaltningens it-systemer der understøtter en række samfunds- og forretningskritiske systemer og funktioner, herunder bl.a. statsregnskabet og ERP-løsninger i Skatteministeriets koncern.
Du vil arbejde tæt sammen med relevante samarbejdspartnere i Skattestyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen for at sikre, at vores it-systemer fungerer optimalt og kontinuerligt støtter centrale processer i disse styrelser.
Du vil referere til fagdirektøren for Moms og Selskab og dit underdirektørområde – Regnskab, ERP og Transition – består af fire kontorer, hvoraf tre af disse pt. er etableret.
Vi tilbyder - Et komplekst område med faglig bredde og dybde, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde med eksterne leverandører
- Muligheden for at omsætte din viden og dit engagement til tydelig ledelse af fagligt specialiserede medarbejdere og ledere
- Bredt samarbejde med kolleger i både Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Skatteministeriets departement samt eksterne leverandører og interessenter
- Muligheden for at navigere i en statslig kontekst og et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed.
Om dig Vi søger en leder, som har erfaring med ledelse. Du skal have erfaring med ledelse af en portefølje af it-projekter inden for udvikling, videreudvikling og/eller konvertering af systemer samt drift af it-tekniske løsninger - gerne på SAP-området.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- er synlig og inspirerende og kommer rundt i hele dit område
- sætter klare mål og kan fremme udviklingen af området på en motiverende facon
- opleves som autentisk og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft
- er aktivt opsøgende i forhold til at kortlægge og imødekomme forventninger til dit ansvarsområde på strategisk og operationelt niveau.
Derudover er du en dygtig kommunikator, der evner at kommunikere på alle niveauer i en organisation. Du kan skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger. Som person er du godt forankret, og du håndterer de udfordringer, du møder på en balanceret og effektiv måde.
Din organisatoriske placering Du bliver en del af fagområdet Moms og Selskab i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som bl.a. understøtter Skattestyrelsens og Administrations- og Servicestyrelsen forretningsdrift og -udvikling via it-drift, forvaltning, videreudvikling og nyudvikling af it-systemporteføljen.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 9. september 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen.
Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til fagdirektør Catrine Boel på tlf. 72373234.
Stillingen er klassificeret i lønramme 38/løngruppe 2. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på åremål. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil primært være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Tiltrædelse snarest muligt.