Genopslag: Er du uddannet pædagog og kan du sammen med børn undre dig over hvorfor en mariehøne har prikker eller om man kan bygge et tårn helt op i himlen. Vil du være med til at undersøge hvor vandet bliver af når det regner eller hvad en regnorm spiser, så er du måske en af Kirsebærhusets nye pædagoger.
Hvem er vi
Kirsebærhuset er en kommunal daginstitution, der er i gang med at integrere og formulere en Natur og Science profil. Huset består af 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Vi er beliggende i et villakvarter i Hvidovre, i gåafstand til Friheden station. Vi har en skøn legeplads med masser af træer og gode kroge, samt en taglegeplads.
Som en tradition er børnehaven i en spejderhytte i Hvidovre 2 gange om året, hvor børnene afleveres og hentes i hytten.
I Kirsebærhuset og i Hvidovre generelt, er der god mulighed for efteruddannelse og kurser. Vi har pt. 2 pædagoger i gang med motorikvejleder uddannelsen og i 2024 har vi haft pædagoger afsted på et diplom modul i pædagogisk psykologi, samt en pædagog afsted på et diplom modul i vejledning til pædagogstuderende.
Det kan vi tilbyde dig
Vores ønsker til dig som pædagog:
Ansættelsesvilkår
Vi har en ledig stilling i vores vuggestuen og en ledig stilling i vores børnehaven.
Skriv i ansøgningen hvilken stilling du søger.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Vi ser gerne at du kan starte snarest muligt, men vi venter også gerne på den rigtige, og derfor er du også meget velkommen til at søge stillingen hvis du først er færdig som pædagog til sommer.
Vores åbningstid er kl. 06.30-17.00 mandag til torsdag og 6.30-16.00 om fredagen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r) og straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
Yderligere oplysninger
Vi holder åbent hus torsdag den 13. marts 2025 kl. 17.00 – 18.00, hvor du har mulighed for at få en rundvisning, samt tale med institutionsleder, daglig leder og 2 pædagoger (hvor den ene er TR). Du behøver ikke at tilmelde dig, du kommer bare og vi glæder os til at møde dig.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i vores åbent hus, er du velkommen til at ringe til daginstitutionsleder Annika Galsklint på 41320687 eller daglig leder Emil Kühlmann på 41850292, for spørgsmål om stillingen eller for at aftale en anden dag til rundvisning.
Ansøgningsfrist
Skriftlig ansøgning med relevante papirer sendes, så vi modtager dem senest onsdag den 19. marts 2025
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir