Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Herningsholm Erhvervsgymnasium søger en underviser til HHX i Herning i afsætning og virksomhedsøkonomi eventuelt i kombination med et eller flere andre gymnasiale fag. Afsætnings- og virksomhedsøkonomifaggruppen glæder sig til at få en ny kollega, som også vil gå aktivt ind i faggruppesamarbejdet, i klasseteamsamarbejdet og i flerfaglige forløb.
Måske er du ansat på det private arbejdsmarked og overvejer et sporskifte, måske har du allerede erfaring fra undervisningsverdenen, eller du er måske færdig med din kandidatuddannelse og vil gerne prøve kræfter med undervisning.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med motiverede unge mennesker, der hver dag møder ind med en forventning om at blive set og at blive klogere.
Det er dog et krav, at du har afsluttet en videregående uddannelse inden for det økonomiske område på minimum kandidatniveau.
Vi tilbyder et job med en stor grad af selvstændighed og frihed, som bl.a. vores kollegaer med mindre børn er meget glade for.
Vi prioriterer udviklingsarbejde og input fra erhvervslivet højt, så der er også mulighed for at arbejde med projekter og virksomhedskontakter ved siden af undervisningen.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Herningsholm Erhvervsgymnasium er en del af Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som er en uddannelsesinstitution med ca. 2.400 elever og mere end 400 medarbejdere med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder de gymnasiale uddannelser HHX og HTX, 10. klasse, en lang række forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, samt kurser og efteruddannelse. Vi stræber konstant efter kompetencer og ressourcer fra den øverste hylde, så uddannelsestilbuddene hele tiden er blandt landets bedste. Vi kombinerer høj kvalitet i undervisningen med tillid og respekt blandt elever og ansatte.
Du vil blive tilknyttet gymnasieafdelingen i Herning, hvor vi har både HHX- og HTX-elever. Vi har ca. 75 lærere ansat, og fagpaletten spænder fra afsætning og virksomhedsøkonomi over dansk og samfundsfag til fysik og teknologi. Alle lærere har egen kontorplads på et lærerkontor med fagfæller.
Vi har en uhøjtidelig dialog i hverdagen, og vi er altid åbne for gode ideer og nye input.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om stillingen, så kan du kontakte uddannelsesleder Morten Harde Clausen på mobil 2542 4511.
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse d. 15. januar 2025. Ansættelsen er på fuld tid. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Elektronisk ansøgning
Send din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser via vores hjemmeside. Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Fredag den 27. december 2024 kl. 9.00. Vi indkalder løbende til samtaler.
Herningsholm er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.
Læs mere om skolens værdier og sexismepolitik: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir