Har du kompetence til at undervise i virksomhedsøkonomi på gymnasialt niveau, og har du lyst til at arbejde med unge mennesker i udvikling, så kan du være den underviser, vi mangler på IBC Handelsgymnasiet i Kolding. Vi ser gerne, at du har kompetencer i mere end et fag. Det er dog ikke en forudsætning for at kunne ansøge.
Vi har modtaget en opsigelse på grund af sygdom med meget kort varsel og er derfor interesserede i en tiltrædelse så hurtigt, som muligt. Vi venter dog også gerne på den rette kandidat.
Du bliver en del af IBC Koldings HHX-afdeling, der består af ca. 900 HHX-elever og 75 undervisere.
Vi er en spændende teamorganisation, som blandt andet lægger vægt på flerfagligt samarbejde, pædagogisk udvikling, og at det skal være sjovt at undervise i og at gå i gymnasiet.
Vi forventer, du har relevant kandidatuddannelse – og gerne pædagogikum. Pædagogikum er dog ikke en forudsætning.
Stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Der er som udgangspunkt tale om en fastansættelse til den rette kandidat.
Din arbejdsplads vil være i Kolding.
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund - vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Tiltrædelse
1. maj 2025 eller tidligere efter aftale
Ansøgningsfrist
20. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt i dagene efter ansøgningsfrist. Vi forbeholder os dog retten til at tage kvalificerede ansøgere ind før.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rektor Jesper Kjølhede på [email protected] eller tlf. 7224 1907.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir