Udnyt din erfaring og dine kundskaber - bliv underviser på AARHUS TECH, Skolen for trends og gastronomi.
Vi søger en underviser med ernærings- og kokkefaglig baggrund til ansættelse fra april 2025. Du skal have lyst til at indgå i et spændende pædagogisk miljø, hvor elevens uddannelse og udvikling er i fokus.
Personprofil
Du skal være visionær, udviklingsorienteret og brænder for at motivere, formidle og undervise. Du har en positiv tilgang til nye opgaver/problemstillinger, og du er punktlig og evner at levere til tiden. Derudover er du optaget af bæredygtighed inden for madproduktion, og hvordan den seneste viden derom kan omsættes i undervisningen.
Du skal have lyst til og interesse for at undervise forskellige aldersgrupper med vidt forskellig baggrund. Du skal være kreativ og rummelig samt se muligheder frem for begrænsninger i de udfordringer, jobbet giver.
Du skal kunne arbejde såvel selvstændigt som i teams.
Jobprofil
Vi tilbyder et spændende og udviklende job på en skole, der er i stadig forandring. Du kommer til at indgå i et lærerteam af engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, der udvikler, planlægger og gennemfører den daglige undervisning.
Undervisningen kan foregå både på grundforløbet og hovedforløbet i fag relateret til ernæringsassistentuddannelsen på skolens adresse Dollerupvej 4, 8000 Aarhus C.
Du er velkommen til at læse mere om os og vores uddannelser på www.aarhustech.dk.
Kvalifikationer
Du skal have en uddannelse som ernæringsassistent eller kok (måske begge dele) og have arbejdet minimum 5 år i branchen. Du skal være kreativ og rummelig samt se mulighederne frem for begrænsningerne i de udfordringer, jobbet giver.
Du må gerne have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække inden for udvalgte fag. Derudover vil det være en fordel med erfaring i fagene hygiejne og sundhed.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling med ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på basisløn, anciennitetstrin 1 - 7. Der kan være mulighed for forhandling af tillæg. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgere uden en pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse inden for de første 4 ansættelsesår. Denne påbegyndes typisk et år efter ansættelsen.
Tiltrædelse
1. april 2025.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Rasmus Johannes Lund på mobil 5133 5396.
Samtaler afholdes løbende.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir