1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aarhus

JobOtto Rekruttering

Underviser søges til Learnmark i Horsens af Jobotto Rekruttering.

Fuldtid

Permanent

Kirkevænget 336, 8310 Tranbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2808690
|
Indrykket for 1 dage siden

 

Underviser med lyst til at undervise i bæredygtigt byggeri, resursehåndtering og nedrivning

 

Kan du motivere håndværkere på byggepladsen til at bidrage til den grønne omstilling?

 

Vil du være en del af et stærkt team, der er frontløbere inden for denne grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen?

 

Foretrækker du at have stor indflydelse på, hvordan du planlægger og udfører dine arbejdsopgaver?

 

Så er jobbet som underviser i bæredygtigt byggeri og nedrivning og på vores resurseuddannelser måske noget for dig.

 

Undervis på eftertragtede kurser og uddannelser

Learnmark Efteruddannelse oplever en stor interesse for udvikling af bæredygtigt byggeri og et stigende fokus på den grønne omstilling i nedriverbranchen. Her spiller vi en væsentlig rolle både lokalt, regionalt og på landsplan, idet Learnmark Efteruddannelse udbyder mange AMU-kurser inden for den grønne omstilling, og vi er den eneste skole i landet, der er godkendt til at uddanne resurseansvarlige personer* til nedriverbranchen.

 

Det kan du sammen med teamet på bygge- og anlægsuddannelserne blive en del af.

 

Dine arbejdsopgaver bliver primært undervisning på uddannelserne Resurseansvarlig og Miljø- og resursekoordinator (læs mere på kursus.learnmark.dk/undergruppe/resurse), inden for bæredygtigt byggeri og tilstødende AMU-kurser som fx epoxy, asbest og PCB.

 

Vi prioriterer fælles forberedelse og planlægning i teamet, så du har erfarne kolleger, du kan sparre med, hvis du ikke tidligere har undervist. 

 

*Fra den 1. juli 2025 skal nedrivningsarbejde, hvor hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, ske som selektiv nedrivning, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2. En autoriseret nedrivervirksomhed skal have ansat mindst en resurseansvarlig person. Desuden skal bygherre udpege en miljø- og resursekoordinator, begge uddannelser findes på Learnmark Efteruddannelse.

 

Håndværker med erfaring og interesse for at holde sig opdateret

Vi forventer, at du har relevant byggepladserfaring og gerne en teknisk videregående uddannelse inden for byggeri.

 

Derudover skal du have lyst til at holde dig fagligt ajour inden for dit arbejdsområde, så du hele tiden er opdateret – og gerne lidt foran.

 

Undervisningserfaring er en fordel, men ingen betingelse.

 

Gode kolleger, efteruddannelse og stor fleksibilitet

Vi tilbyder attraktive arbejdsforhold som fx gode muligheder for efteruddannelse og oplæring, en meget stor fleksibilitets- og frihedsgrad og stor indflydelse på planlægning af egne opgaver.

 

Du bliver en del af et dynamisk team på 10 undervisere, der underviser bredt indenfor bygge og anlæg.

 

Learnmark Efteruddannelse tæller cirka 35 fuldtidsansatte, der udelukkende beskæftiger sig med voksenundervisning inden for 18 forskellige brancheområder.

 

Om ansøgningsprocessen og løn

 

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025

Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale

 

Ansættelsessamtaler holdes løbende.

 

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst for Lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.

 

Kontakt for mere information om jobbet:

Jens Otto Grabau, Jobotto Rekruttering.

M: 2022 9736

E: [email protected]

 

 

Om Learnmark Efteruddannelse

 

Learnmark Efteruddannelse udbyder erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, som understøtter erhvervsudviklingen i lokalområdet, i regionen og på landsbasis.

 

I samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder arbejder vi målrettet med at skabe udvikling af medarbejdere og dermed vækst for den enkelte organisation.

 

Learnmark Efteruddannelse er p.t. godkendt til omkring 900 forskellige AMU-kurser, og vi afholder hvert år cirka 40.000 kursusdage fordelt på cirka 15.000 cpr-numre.

 

Vi udbyder AMU-forløb og virksomhedstilpassede kurser efter særlige ønsker og behov indenfor:

 

  • Industri, svejsning og robotbetjening
  • Bygge- og anlæg, transport, lager og logistik
  • Medarbejder- og organisationsudvikling, Lean, ledelse og grøn omstilling
  • Administration, regnskab, IT, salg og arbejdsmiljø.


Learnmark Efteruddannelses mål er at skabe kompetenceudvikling og lyst til livslang læring for vores kursister.

 

Medarbejderløftet

 

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

 

På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

·       Fleksibilitet og tillid

·       Fællesskab

·       Faglig udvikling

·       Flad organisation

 

Læs hele medarbejderløftet på hjemmesiden learnmark.dk/job

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Aarhus
Underviser
Midtjylland
Håndværker
Aarhus
Håndværker
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Pædagogisk konsulent ved Centre for Educational Development

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ringvej Syd 104, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ringvej Syd 104, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job