Da to erfarne faglærere fra det nye år går ned i tid, er der nu skabt en unik mulighed for at blive faglærer på fuld tid på Skovskolen
Skovskolen søger derfor en underviser med forventet tiltrædelse 1.2.2025 eller snarest herefter til Skovskolens afdeling i Nødebo.
Brænder du for undervisning og formidling af fagligt stof rettet mod skov- og natursektoren? Besidder du specifikke faglige kvalifikationer til undervisning af Skov- og naturteknikerelever?
Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Du skal undervise og formidle i en praksisnær sammenhæng direkte rettet mod EUD-elever og AMU-kursister. Du skal kunne brænde igennem over for elever og kursister og kunne lide at omgås unge mennesker. Du er dybt fagligt engageret og ønsker, at du gennem din undervisning, formidling og tilknyttede udviklingsopgaver er med til at skabe fundamentet for Skovskolens fremtidige udvikling inden for dit undervisnings- og ansvarsområde. Du skal have overblik og være god til at samarbejde.
Den ideelle kandidat er en dygtig håndværker med en mellemlang videregående uddannelse. Du har din rod i det grønne praksisfelt. Du er i stand til at få teoretisk og praktisk viden til at smelte sammen i en undervisningssituation, og kan bredt indgå i undervisningsopgaver på EUD/AMU afdelingen. Som minimum skal du have erfaring og kompetence inden for skov- og naturforvaltningens grundlæggende discipliner.
Vi leder efter en underviser, der kan varetage undervisningen inden for flere af nedenstående faglige områder:
- Skovdyrkning både produktionsskov og biodiversitet/urørt skov
- Juletræer og pyntegrønt
- Sprøjtecertifikat
- Anvendelse af motorsav på alle niveauer
- Evt. andre fag på Skov og naturtekniker uddannelsen.
Som underviser får du medansvar for flere af ovennævnte fag. Du kommer til at være en del af underviserteamet omkring uddannelserne. Det indebærer både deltagelse i det tværfaglige arbejde om hele uddannelsen og deltagelse i faglig sparring omkring netop dit fagområde på tværs af skolens afdelinger. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og fleksibelt, og hverdagen er præget af dedikerede og engagerede kolleger. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og vi prioriterer faglig og pædagogisk kompetenceudvikling højt.
Skovskolen er en sektion under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet (KU). IGN har en stærk tradition for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt og er med til at løse de store udfordringer med klimaforandringer og øget pres på naturressourcerne. IGN forsker og underviser i jordens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske, kemiske og biologiske miljøer og deres samspil med samfund og mennesker. IGN rådgiver myndigheder og virksomheder samt bidrager med viden og færdiguddannede kandidater til en bæredygtig fremtid.
Skovskolen har omkring 70 ansatte, som arbejder med heltids- og efteruddannelser og kurser inden for skov, park, landskab, friluftsliv og naturformidling. Vi udbyder uddannelse på alle niveauer, herunder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker på grundlag af gældende relevant overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Københavns Universitet og med Skovskolen, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg som tjenestested. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Du indgår i Skovskolens samlede gruppe af undervisere. Du refererer til Uddannelsesleder Brian Dalskov Kristensen
Yderligere information, ansøgning og samtale Yderligere oplysninger om job, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Uddannelsesleder Brian Dalskov Kristensen 35 32 15 32.
Ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via jobportalen. Tryk på ”SØG STILLINGEN” for at fremsende ansøgningen elektronisk.
Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Stillingen ønskes besat fra 01.02.2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler afholdes 09.12.2024
Ansøgningsfrist: 04.12.2024