Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
10. klasse på Herningsholm søger matematiklærer, der brænder for at gøre en forskel for unge mennesker.
Ønsker du at blive en del af et dynamisk velfungerende team, hvor de gode ideer bliver til virkelighed? Elsker du at arbejde med undervisning, og er du god til at skabe sunde relationer? Så er denne stilling måske noget for dig!
Generelt om 10. klasse
10. klasse på Herningsholm har en særdeles central placering i et pulserende unge- og studiemiljø og holder til i nye flotte lokaler. Eleverne i 10. klasse kan derfor spejle sig i og lade sig inspirere af de mange EUD-, EUX-, og gymnasieelever, der er i gang med en ungdomsuddannelse omkring dem.
Vi har en vision om at være det mest attraktive 10.-klassetilbud i Midt-og Vestjylland i forhold til afklaring af uddannelsesvalg, samt i løfteevne af eleverne på det faglige, personlige og sociale område. I 10. klasse arbejder vi derfor med at gøre eleverne dygtigere fagligt, bedre rustet socialt og personligt, samt mere modne og afklarede. Vi vægter fællesskabet højt og arbejder for at alle elever bliver set, hørt og respekteret. En af vores værdier er: ”Alle skal kunne være her og have det godt altid og samtidig”. Vores fokus er, at alle elever er i positiv udvikling og at der stilles passende krav til individuelle faglige, sociale og personlige mål.
Elever i 10. klasse undervises i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, men har også mange valg- og linjefag de kan vælge mellem. Her kan nævnes krea, syning, fitness, fodbold, padel, førstehjælp, psykologi mm.
I 2030 overgår 10. klasse til EPX, som teamet omkring 10. klasse skal være med til at udvikle i samarbejde med andre kolleger og fagligheder. Indtil da skal 10. klasse videreudvikles yderligere, da målgruppen kalder på en dynamisk tilgang til at drive skole.
Arbejdsområder og jobindhold
• Undervisning i matematik
• Undervisning i et af følgende fag: dansk, engelsk eller dansk som andetsprog
• Valgfagsundervisning i f.eks. syning, kreativitet, idræt, sprog eller andre områder
• Medvirke til at gøre eleverne personligt, socialt og fagligt parate til en ungdomsuddannelse
• Samarbejde med skolens afdelinger samt øvrige ungdomsuddannelser i og omkring Herning
• Eventuel klasselærerfunktion
• Udvikle 10. klasse, i et samarbejde, hvor fejl betragtes som læringspotentiale og en naturlig del af det der kræves, for at blive blandt de dygtigste.
Personlige kompetencer
• Du brænder for at gøre en forskel for unge
• Du er god til at samarbejde og er en god kollega
• Du er med til at løfte i flok og til at spille såvel elever som kolleger gode
• Du er uddannet folkeskolelærer med undervisningskompetence i matematik
• Du er en tydelig klasserumsleder og god til at skabe relationer.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en uddannelsesinstitution med flere end 400 medarbejde og ca. 2400 årselever med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder – ud over 10. klasse - 32 forskellige gymnasie- og erhvervsuddannelser, og er en vigtig spiller på uddannelsesområdet i Midtjylland. Vi har kompetencer og ressourcer, som sikrer, at uddannelsestilbuddene er blandt landets bedste. Vi kombinerer høj kvalitet i undervisningen med tillid og respekt for elever og ansatte.
Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. marts 2024.
Ansættelserne sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er en attraktiv pensionsordning. Ansættelse er på fuld tid.
Elektronisk ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
16. januar 2025 kl. 9.00.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 21. januar og 2. samtale 28. januar.
Herningsholm er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir