Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger underviser til dansk og organisation på EUD-EUX Business i Herning. Da vi oplever en positiv udvikling inden for det merkantile uddannelsesområde, søger vi en dygtig og engageret underviser, der vil være med til at uddanne vores businesselever. Personalegruppen glæder sig til at få en ny kollega, som vil gå aktivt ind i faggruppesamarbejdet, i klasseteamsamarbejdet og i flerfaglige forløb.
Måske er du ansat på det private arbejdsmarked og overvejer et sporskifte, måske har du allerede erfaring fra undervisningsverdenen, eller du er måske færdig på seminariet eller med din kandidatuddannelse og vil gerne prøve kræfter med undervisning.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, der hver dag møder ind med en forventning om at blive set og at blive klogere.
Det er dog et krav, at du har formel undervisningskompetence i dansk på C-niveau. Kan du også undervise i organisation og engelsk på C-niveau og har erfaring med USF på grundforløb 2, er det et plus.
Til gengæld tilbyder vi et job med en stor grad af selvstændighed og frihed, og en personalegruppe, der brænder for at undervise vores elever, og som vægter et godt kollegaskab højt.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi har ca. 2400 årseleverelever og mere end 400 medarbejdere. Skolen tilbyder et bredt udvalg af uddannelser inden for både gymnasiale og erhvervsfaglige områder, med et stærkt fokus på innovation, bæredygtighed og internationalt samarbejde.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Du vil blive tilknyttet Handelshuset i Herning, som rummer både Business og 10. klasse. Vi er ca. 20 ansatte i afdelingen, og fagpaletten spænder lige fra afsætning og virksomhedsøkonomi over dansk og engelsk til samfundsfag, informatik, organisation og matematik. Alle undervisere har egen kontorplads på et rummeligt kontor med 3-4 kollegaer.
Vi har en uhøjtidelig dialog i hverdagen, og vi er altid åbne for gode ideer og nye input.
Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lenette Hylleberg på mobil 3016 9003.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. februar 2025. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Elektronisk ansøgning
Send din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer, tidligere ansættelser og eksamensbevis via vores hjemmeside. Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 17. december kl. 9.00. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi forventer at afholde samtaler henholdsvis den 18. og den 19. december.
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir