FGU NORD søger undervisere til Sprogholdet
Vær med til at skabe noget nyt!
Brænder du for at undervise unge nyankomne i dansk som andetsprog og folkeskolens fagpakke? Vil du være med til at opbygge et nyt team fra bunden? Så er dette din chance!
FGU NORD søger engagerede undervisere til et helt nyt team, der skal varetage undervisningen på Sprogholdet – en ny udvidet modtagelsesordning i samarbejde med Ballerup Kommune. Stillingerne er til besættelse pr. 1. april 2025.
Sprogholdet er et nyt undervisningstilbud for unge i alderen 14-18 år, der er kommet til Danmark efter deres 14. leveår og har behov for at lære basisdansk samt gennemføre folkeskolens fagpakke. Undervisningen foregår på FGU NORD, hvor eleverne bliver en del af et ungemiljø med mulighed for at deltage i interne praktikker, sociale aktiviteter og videre uddannelsesforløb.
Om stillingen
Vi opbygger et nyt og stærkt team, hvor vi søger undervisere til at dække folkeskolens fagpakke, herunder:
· Dansk som andetsprog (DSA)
· Matematik
· Engelsk
· Naturfag (fysik/kemi, biologi, geografi).
· Kulturfag
Som en del af teamet vil du
· Få indflydelse på opbygningen af undervisningen og didaktiske tilgange
· Være med til at udvikle en praktisk og anvendelsesorienteret undervisning, der klæder eleverne på til videre uddannelse
· Skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne udvikler sig fagligt og personligt
· Samarbejde tæt med vejledere, ledelse og FGU NORDs øvrige undervisere for at støtte elevernes progression.
Vi søger dig, der
· Har undervisningserfaring fra grundskolen, FGU, sprogcentre eller lignende – gerne med erfaring i dansk som andetsprog (DSA)
· Kan arbejde tværfagligt og tilpasse undervisningen til elever med forskellige sproglige og faglige forudsætninger
· Er initiativrig og trives i en opstartsfase, hvor teamet sammen skaber de bedste rammer for undervisningen
· Har en læreruddannelse eller anden relevant pædagogisk baggrund.
Vi tilbyder
· En unik mulighed for at være med fra start i opbygningen af et nyt undervisningstilbud
· En dynamisk arbejdsplads, hvor undervisning kombineres med praksisnær læring og ungemiljø
· Stor indflydelse på undervisningens udvikling og tæt samarbejde med engagerede kollegaer
· Gode muligheder for videreudvikling inden for undervisning af unge med dansk som andetsprog.
Du kan læse mere om FGU NORD på www.fgunord.dk og https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse.
Du velkommen til at kontakte skoleleder Krestine Aaen på telefon 25 10 73 33, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvis du vil lave en aftale om et besøg på skolen.
Sådan søger du
Lyder stillingen som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, udtalelser/referencer samt andre relevante bilag på [email protected] Mærk ansøgningen ”Underviser til sprogholdet” og send den med det samme. Skriv hvilke fag du gerne vil byde ind på. Vi ønsker at besætte stillingerne pr. 1. april.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster - Fællesoverenskomsten: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/5635/underskrevet-faellesoverenskomst-lc-co10_marts2022.pdf og Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/7278/fgu-overenskomst_jan2022.pdf
Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU NORD har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært varig beskæftigelse. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Undervisningen på FGU er reguleret i fagbilag og læreplaner, og undervisningen afsluttes med prøver (læs mere her https://emu.dk/fgu). Alle forløb tilpasses individuelt til den enkelte elev og kan justeres undervejs, så eleverne får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir