1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Hillerød

Copenhagen Business Academy

Undervisere til online uddannelser

Fuldtid

Permanent

3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842913
|
Indrykket for 12 dage siden
Brænder du for undervisning? Er du en god online formidler? Så har vi måske jobbet til dig. Antallet af onlinestuderende på erhvervsakademiet Cphbusiness (Copenhagen Business Academy) stiger. Derfor søger vi flere undervisere, der vil være med til at præge fremtidens online fuldtidsuddannelser på Cphbusiness efter visionen om uddannelse Anywhere, Anytime, Anyhow.

Vores online udbud af videregående uddannelser er tilbuddet til den gruppe studerende, der har brug for stor fleksibilitet i deres hverdag uden at give køb på nærværet og kvaliteten i uddannelserne. Vi arbejder efter en særligt udviklet model, som sikrer netop disse rammer. Al undervisning på online-uddannelserne er asynkron, men vi har synkron vejledning flere timer om ugen. Selv om vi ikke møder vores studerende i et fysisk rum, får du som onlineunderviser en tæt kontakt til mange af de studerende, og relationsarbejdet fylder derfor også en del af din arbejdsdag.

Faglige profiler
Vi søger forskellige fagprofiler til vores online erhvervsakademiuddannelser finansøkonom, financial controller, service- og oplevelsesøkonom samt markedsføringsøkonom. Læs om vores online uddannelser og deres faglige profiler på her: Online uddannelser på Cphbusiness.

Vi tilbyder
Du bliver ansat med base på Cphbusiness Hillerød, men forventes at arbejde mest hjemmefra. Du bliver en del af et team af undervisere, der har tæt kontakt til hinanden på tværs af uddannelserne.

Der vil være højt til loftet i forhold til at eksperimentere og udvikle engagerende didaktik, som passer til onlineformatet, så længe vi sammen er tro mod den didaktiske model, der danner rammen for uddannelserne.

Om dig
Dit hovedansvar bliver at tilrettelægge og afvikle problembaserede og praksisnære online læringsforløb.

Som person kan du sige om dig selv, at du:

  • Brænder for at udvikle mennesker og gerne vil opbygge relationer til vores online studerende, som kommer med meget forskellige forudsætninger.
  • Er interesseret i at udvikle og afprøve nye e-didaktiske formater.
  • Er fleksibel, engageret, udadvendt og nærværende i dialogen med studerende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har interesse og talent for at arbejde med digitale læringsteknologier. Du behøver ikke at vide alt, men motivationen for at eksperimentere og udforske skal være på plads.
  • Trives i samarbejdet med andre og bliver motiveret af at udvikle og afvikle online læringsforløb sammen med dit team.
  • Evner og er villig til at favne en bred faglighed.

Din faglige profil kan udspringe fra mange baggrunde, men det er en fordel, hvis du har en solid faglighed inden for en eller flere af de udbudte uddannelser. Det er en stor fordel, hvis din faglige profil matcher med et eller flere af nedenstående områder:

  • Finansjura
  • Controlling
  • Økonomistyring
  • Ejendomshandel
  • Finansiel rådgivning
  • Forsikring
  • Ejendomsadministration
  • Salg og rådgivning
  • Erhvervsøkonomi
  • Mikro- og makroøkonomi
  • Statistik og metode
  • Markedsføring
  • Service management
  • Oplevelsesøkonomi

Tiltrædelse, arbejdstid og ansættelse
Stillingerne søges besat den 1. maj 2025.

Som udgangspunkt ønsker vi ansættelse på fuld tid.

Ansættelsen sker i henhold til den gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor og programleder Henrik Vejlgaard på telefon: 20 68 33 11 eller e-mail: [email protected] eller områdechef Maria Kirstine Lovén på telefon: 24 29 33 66 eller e-mail: [email protected].

Sådan søger du
Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter fristen.

Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet We dare, we share, we care

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Hillerød
Underviser
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Hillerød
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SCIENCE - IGN - SKOVSKOLEN

    Underviser søges til Skovskolen i Nødebo, til Skov og naturteknikeruddannelsen og AMU

    Fuldtid

    Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Fredskovhellet 65, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job