1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Kolding

Skovvangen rekrut

Undervisere til tjener- og gastronomuddannelserne

Fuldtid

Permanent

Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728047
|
Indrykket for 3 dage siden

Har du lyst til at undervise og vejlede unge på en erhvervsuddannelse?
Er du uddannet kok – eller både uddannet kok og tjener – og interesserer du dig for bæredygtighed?


Vi har brug for lærerkræfter på tjener- og gastronomuddannelserne. Vi søger derfor to kompetente undervisere.

Din profil
Du har høj faglighed og passion for dine fagområder, og du har pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever undervisningen som motiverende og meningsfuld.

Du kan lide at arbejde med unge mennesker, og du har stor rummelighed i forhold til forskellige elevtyper. Du er dygtig til at lære fra dig, motivere og sikre mening hos den enkelte. Du sætter en ære i at få alle med samt udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt. Du er udviklingsorienteret, og du deltager gerne i forskellige faglige og pædagogiske udviklingsforløb.

Stilling 1
Du skal være uddannet gastronom – gerne suppleret med anden uddannelse indenfor branchen. Du vil komme til at undervise grund- og hovedforløbselever i praktiske og teoretiske fag på gastronomuddannelserne – samt på AMU-kurser og brobygning. Sammen med dine øvrige kolleger i teamet er du med til at planlægge, udvikle og gennemføre undervisningsaktiviteter samt sikre effektive læringsprocesser.

Stilling 2
Du skal være uddannet tjener og gastronom. Du skal kunne undervise grundforløbselever i praktiske og teoretiske fag indenfor gastronom- og tjeneruddannelserne samt elever i brobygning. Sammen med dine kolleger i teamet er du med til at planlægge, udvikle og gennemføre undervisningsaktiviteter og sikre effektive læringsprocesser.

Ved begge stillinger vil det være en fordel, hvis du har kendskab til digitale platforme, idet vi bruger Moodle som læringsplatform.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du

  • har minimum fem års relevant erhvervserfaring
  • er fuld fortrolig med brugen af IT – og gerne anvender digitale medier i undervisningen
  • kan formulere dig ubesværet på dansk – både mundtligt og skriftligt.

Det vil være en fordel, hvis du interesserer dig for – og har arbejdet med – bæredygtighed og/eller har viden om hygiejne og egenkontrol.

Har du ikke en gymnasiebaggrund, skal du være indstillet på at bestå relevante fag på A-niveau indenfor de første tre år.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse til en fast stilling som faglærer sker i en tjenestemandslignende stilling med en prøvetid på to år. Løn efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt pensionsordning på 18 %. Der er mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Dip­lomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kapitel 3, § 12. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse for begge stillinger er den 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest den 4. november 2024 klokken 8.00. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte skolechef Kirsten Grosen på [email protected].

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af Personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

 

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Kolding
Underviser
Syddanmark
Gastronom
Kolding
Gastronom
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Skovvangen rekrut

    Underviser til mekanikeruddannelsen

    Fuldtid

    Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    C F Tietgens Vej 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Akseltorv 8A, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Tyrstrup Vestervej 6, 6070 Christiansfeld, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job