Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet søger en undervisningsassistent med start pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter i vores praktisk/teoretiske kursus ”Fra vandbasis til svømning.”
Du kan læse mere om kurset her https://kurser.ku.dk/course/nneb18004u Om os Institut for Idræt og Ernæring beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, humanfysiologi og idræt på højeste internationale niveau, og dækker såvel sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
Arbejdsopgaver Du vil foretage holdundervisning af førsteårs bachelorstuderende i kurset ”Fra vandbasis til svømning”. Undervisningen ligger i blok 3+4 (februar-juni samt evt. reeksamener i august) og er fordelt 2,5-4 timer over flere af ugens hverdage i dagtimerne med mulighed for tilnærmelsesvis fleksibilitet af dagene. Det vil i alt svare til omkring 8,5 (±) undervisningstimer om ugen. Undervisningen vil fortrinsvis foregå i svømmehallen på Nørre Campus (Nørre Alle 51, 2200 København N). Hertil kommer et antal forelæsninger for hele årgangen. I samarbejde med Trygfondens Kystlivredning planlægges desuden en undervisningsgang i Amager strandpark med fokus på livredning og åbent vand svømning. Al planlægning og koordinering af undervisning vil foregå i samarbejde med kursusansvarlig og medundervisningsassistent.
Dine kompetencer Det er en forudsætning for ansættelse, at du har erfaring med undervisning i svømning og har afsluttet en relevant kandidatuddannelse. Du skal kunne undervise på et højt fagligt teoretisk og praktisk niveau inden for fagets delområder: vandbasis, livredning, distancesvømning (crawl) og udendørs vandaktiviteter, kvalificeret at kunne vejlede de studerende i et afsluttende vandprojekt, samt eksaminere de studerende i kurset. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller formidling på universitetsniveau inden for disse områder.
Der lægges vægt på:
- At du har erfaring med og lyst til at formidle i svømning.
- At du forstår, taler og skriver dansk på et højere niveau.
Du vil som et led i rekrutteringsprocessen få tilsendt en faglig vurdering af dine kvalifikationer i forhold til den stilling, som du søger.
Løn-og ansættelsesforhold Ansættelsen er for 3 år. Ansættelse som undervisningsassistent sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på kr. 278,71. Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime.
Yderligere oplysninger Spørgsmål til stillingen kan rettes til Adam Evans
[email protected].
Ansøgning mv. Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for kandidatgrad elektronisk via jobsiden på
http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 27. december 2024.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.