1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
UDLØBET

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Undervisningsassistent på Skolen for Mediekunst

Deltid

Tidsbegrænset

Kongens Nytorv 1, 1050 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2662743
|
Indrykket for 115 dage siden
Kunstakademiets Billedkunstskoler søger en undervisningsassistent til Skolen for Mediekunst på Billedkunstskolernes kandidatuddannelse til start 1. oktober 2024

Medieskolen er én af fire professorskoler på kandidatuddannelsen, og skolen fokuserer på mediekunsten og tidsbaserede medier i alle afskygninger fra eksperimenterende film, videoinstallation, lydkunst, digitale medier, fotografi og performative praksisser mm. Undervisningen i mediekunst ses i relation til det bredere kunstfelt og i skæringspunktet mellem en bred vifte af discipliner.

Vi forventer, at du har en kunstnerisk praksis inden for mediekunst, og at du har erfaring med undervisning. Det er ønsket, at du derudover har viden om samtidskunstens mangfoldige udtryk og praksisformer uden for din egen praksis og har lyst til at undervise og vejlede de studerende på deres mange forskellige ståsteder. Vi forventer desuden, at du indgår i de administrative, faglige og praktiske opgaver, der er forbundet med planlægning og gennemførsel af undervisningen. Stillingen er en undervisningsstilling, og vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at arbejde professionelt med undervisning, uddannelse og pædagogik med udgangspunkt i mediekunsten på højeste niveau. Kunstakademiets pædagogiske udgangspunkt er student centered learning, der sætter udviklingen af den studerendes egen kunstneriske praksis i centrum for uddannelsen. Der er ikke udviklingsarbejde i stillingen.

Som undervisningsassistent refererer du til professoren, der også fungerer som studieleder for Skolen for Mediekunst. Ud over din egen undervisning og vejledning, som supplerer undervisningen varetaget af professoren, deltager du i arbejdet med planlægningen, den daglige drift og gennemførslen af Medieskolens semesterplaner.

Uddannelserne ved Kunstakademiets Billedkunstskoler har til formål at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence inden for billedkunstfaget. Billedkunstuddannelserne udvikler den studerendes kunstneriske praksis, metode og faglighed og sikrer gennem såvel praktisk som teoretisk læring, at den studerende kvalificeres til et virke som professionel billedkunstner, der kan opretholde en selvstændig praksis og løse både kunstneriske og formidlingsorienterede opgaver inden for det billedkunstneriske felt. Kunstakademiets Billedkunstskolers uddannelser hviler på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag.

Arbejdsopgaver

Arbejderopgaverne indbefatter blandt andet:

  • Undervisning og vejledning af Medieskolens studerende, i form af bl.a. ateliersamtaler, gruppekritik, deltagelse i studieture og ekskursioner
  • Deltagelse i udarbejdelse af semesterplaner og opgaver i forbindelse med gennemførelse af semesterplanerne
  • Understøttelse af den generelle uddannelsesdrift af Medieskolen
Kvalifikationer

Det forventes, at du har:

  • En billedkunstnerisk uddannelse på højeste niveau eller tilsvarende
  • Undervisningserfaring fra relevante kunstneriske uddannelser eller tilsvarende
  • Artikuleret viden om undervisning, pædagogik og egen rolle i undervisningssammenhæng
  • Kendskab til drift af videregående kunstneriske uddannelser eller tilsvarende
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode kommunikationsevner
  • Har flair for at organisere og arbejde i komplekse institutioner
Du skal tale og forstå dansk eller et andet nordisk sprog, samt tale og skrive engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes for en periode på 1 år med mulighed for forlængelse. Stillingen er en deltidsstilling, og den ugentlige arbejdstid er 20 timer. Arbejdet tilrettelægges efter aftale med Medieskolens professor. Ansættelse som undervisningsassistent sker efter overenskomsten mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte rektor Lars Bent Petersen på [email protected]

Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på kunstakademiet.dk

Ansøgning

Skriftlig ansøgning skal være Kunstakademiets Billedkunstskoler i hænde senest 15. august 2024.

Ansøgningen sendes via nedenstående link. Ansøgningen skal skrives på dansk, norsk eller svensk og indeholde:

  • En redegørelse for ansøgers viden om mediekunstens praksisformer og samtidskunstens diskurser
  • Dokumentation af billedkunstnerisk- og udstillingsvirksomhed (portefølje og cv)
  • Dokumentation for ansøgers pædagogiske og administrative erfaringer
Kunstakademiet ønsker at afspejle det omgivende samfunds mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Undervisningsassistent
København
Undervisningsassistent
Hovedstaden
Billedkunstner
København
Billedkunstner
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - PANUM KBH N

    Undervisningsassistent i neurofysiologi til medicinstudiet

    Deltid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Else Alfelts Vej 2, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Bliv en del af vores seje, engagerede vikarkorps på Kalvebod Fælled Skole! Ønsker du et fleksibelt job i et dynamisk og støttende læringsmiljø, hvor dine kompetencer og interesser kan bidrage til børn... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job