Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet søger 6 undervisningsassistenter (studerende) til ansættelse pr.
20. marts 2025 til SAU-undervisning i neuroanatomi og mulighed for øvelsesundervisning i neurofysiologi.
Arbejdsopgaver Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau.
Dine kompetencer - du skal have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau og være indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution, så en bachelor- eller kandidatgrad er ikke en forudsætning.
- du har praktisk erfaring inden for det faglige område og
- du har gode formidlingsmæssige/pædagogiske kompetencer
Du skal desuden have bestået Kursus i centralnervesystemets struktur og funktion og Kursus i excitable celler med gode karakterer.
Ansættelsesforhold Ansættelse sker som undervisningsassistent SUL efter Overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.
Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på 278,71 kr. (april 2024 niv.)
Hvis undervisningssessioner gentages inden for to uger, tildeles der fuld forberedelse til den første undervisningssession og halv forberedelse til de efterfølgende. For opgaveretning ydes alene aflønning for den tid, der medgår til retning af opgaverne.
Ansættelsen af en undervisningsassistent, der er studerende, varer til at indskrivningen bortfalder.
Yderligere oplysninger Spørgsmål til stillingen kan rettes til Martin Fredensborg Rath,
[email protected] Ansøgning mv. Din ansøgnings SKAL indeholde:
- En kort motiveret ansøgning (max 1 side)
- Et CV som ud over andre kvalifikationer også beskriver dine undervisningserfaringer
- En udskrift af dine karakterer – hvis du studerer på KU, kan det hentes på KUnet i selvbetjeningen. Upload pdf’en under "eksamensbevis"
Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/ (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest den
10. februar 2025. Den videre proces Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler i forhold til antallet af ledige stillinger, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.
Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her:
Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet (ku.dk) Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.