1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
UDLØBET

Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors søger controller

Fuldtid

Permanent

Hejrevej 26, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2767776
|
Indrykket for 38 dage siden

Vil du bidrage til god digitaliseret økonomistyring i Ungdommens Røde Kors, have de bedste kollegaer, som sikrer glimmer i din hverdag? Og vil du gøre livet nemmere for 4.000 seje frivillige?

Ungdommens Røde Kors søger en selvstændig og struktureret finansiel controller, der kan være med til at effektivisere og digitalisere vores processer i regnskabsafdelingen samt være tovholder for regnskabet fra A-Z. Lige nu står vi over for at kravspecificere og implementere et digitalt refusions- og fakturahåndteringsværktøj samt et nyt ERP-system. Vi søger en kollega, som kan tænke på tværs og gerne vil deltage aktivt i den forandringsproces.

Din nye dagligdag
Ungdommens Røde Kors har et ungt og socialt velfungerende arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk omgangstone, hvor alle hjælper hinanden. Som controller vil du være tilknyttet økonomiafdelingen. Her vil du arbejde sammen med to erfarne bogholdere og den fungerende økonomichef, men også de mange andre kollegaer, som har den daglige kontakt til vores 4.000 frivillige.

Vores omsætning er ca. 50 millioner og udgøres af en lang række bevillinger og midler fra fonde, virksomheder, enkeltpersoner og offentlige myndigheder. Vi anvender Power-BI, så vores dygtige kollegaer har løbende indsigt i budget og forbrug på deres projekt- og programområder. Vi har en sund økonomi og generelt godt styr på alt fra bogføring til projektstyring. Vi har mange nye ideer til, hvordan vi alligevel kan gøre livet endnu lettere for både frivillige og kolleger.

Stillingens konkrete opgaver:

  • Procesoptimering, herunder interne kontroller i samarbejde med teamet

  • Udarbejdelse af løbende revisionsmateriale på bevillinger, samt opstilling og udarbejdelse af årsregnskab i samarbejde med områdekoordinator

  • Ansvarlig for månedsluk, og bidrage til udarbejdelse af månedsrapportering samt to årlige budgetprocesser

  • Ferielejr- og lokalafdelingsregnskaber (oplæring, support til frivillige samt controlling)

  • Momsregnskab, herunder beregning af momskompensation

  • Udvalgte bogføringsopgaver (oprettelse af bevillinger og sager, bogføring af registreret løn på bevillinger, administrationsbidrag og lign.)

  • Medlemsopkrævning, kontering og opfølgning på private støtters indbetalinger (CRM projekt i gang, som forventes at effektivisere den manuelle håndtering i dag)

En stor del af jobbet de første par år indebærer understøttelse og udvikling af bogholderiet, da der pt. er ved at blive implementeret et refusionsværktøj, som har indflydelse på bogholderiets processer. Derefter kommer et fakturahåndteringsværktøj og et nyt ERP-system. Derfor vægter vi dit serviceniveau meget højt for at sikre at alle kommer godt fra start – du skal således i høj grad have lyst og tålmodighed til at lære fra dig.

Din profil
Du kan have revisorbaggrund eller praktisk regnskabsmæssig baggrund med stor erfaring i alle bogholderiets processer, og har nu lyst til at tage mere fagligt ansvar. Du kommer primært til at lære via opgaverne, men det er også muligt at tage mere formelle kurser aftale. Vi har et tæt samarbejde med Røde Kors’ store økonomiafdeling, hvor der også er mulighed for faglig læring.

Du kan i perioder have mange bolde i luften, og vi forventer, at du selv kan planlægge og strukturere din tid. Du tager ansvar for at følge alle opgaver til dørs – hvilket sommetider også indebærer at udføre lavpraktiske opgaver for at få opgaven i mål.

Sidst, men ikke mindst, har du let til smil og latter og trives i et uhøjtideligt miljø, hvor vi både griner over frokosten og holder gode fester.

Ansøgning og vilkår
Ugentlig arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer inkl. frokostpause med opstart hurtigst muligt – gerne start januar 2025. Der er mulighed for stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid, dog primært fysisk fremmøde på kontoret.

Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer, og vil være i henhold til Ungdommens Røde Kors’ aftale om løn- og ansættelsesvilkår med HK og AC.

Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, og hvad stillingen indeholder af konkrete opgaver, er du velkommen til at skrive til områdekoordinator Pernille Lindberg, [email protected].

Send dit CV og en ansøgning senest søndag den 8. december 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver ung-til-ung-indsatser i hele Danmark og ude i verden. Vi er 4.000 frivillige, som brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. Vi når ud til ca. 10.000 deltagere og bestræber os på at være der, hvor behovet er størst, f.eks. på døgninstitutioner, krisecentre og psykiatriske afdelinger. Vi er en selvstændig organisation og en del af Røde Kors-bevægelsen.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Finansiel controller
København
Finansiel controller
Hovedstaden
Controller
København
Controller
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Center for Ejendomme

    Projekt Controller til Center for Ejendomme

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 21, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 10 dage siden

    Beskrivelse Er du en servicemindet og forandringsparat Junior Controller, med en solid værktøjskasse? HjemmeHjælpen søger en dedikeret Junior Controller, der har lyst til at være en del af et dynamisk... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job