Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Som en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation får du mulighed for at understøtte vores frivillige lejrledere i at lave ferielejre for børn og unge i udsatte positioner. Hvis du brænder for at koordinere, har flair for IT og bliver motiveret af at lære nye systemer og processer, så er dette stillingen for dig!
Vi søger en administrativ student til Ferielejr-området. Du bliver en del af en studentergruppe med to andre, hvor I arbejder tæt sammen og understøtter områdets frivillige samt programleder. Her får du en bred vifte af opgaver – både praktiske, koordinerende og driftsrelaterede.
Dine opgaver inkluderer:
Hvem er du?
Vi søger dig, som kan arbejde selvstændigt og være klar på at vise initiativ og tage ansvar. Udover at understøtte de frivillige, skal du bruge dit gode overblik og din strukturerede arbejdsgang til at sætte dig ind i vores mange IT-systemer og processer. Du skal trives med et årshjul, hvor arbejdsopgaverne skifter fra måned til måned – med nye IT-systemer og processer der skal læres.
Tidligere erfaring fra arbejde i NGO-verdenen, samt erfaring med frivilligt arbejde, fx med børn og unge, bliver ligeledes vægtet højt. Du skal have minimum et år tilbage af dit studie.
Hvad kan vi tilbyde?
Du vil få mulighed for at afprøve dine kompetencer i en organisation, der arbejder visionært og målrettet på at skabe indsatser, der kan give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv. Du har mulighed for at påvirke dit arbejdsområde ved at være med til at nytænke og drive igangværende processer, men du skal også være indstillet på, at det er en administrativ stilling der omfatter en del praktisk rutinearbejde. Din kontakt med de frivillige vil hovedsaligt være over mail, til gengæld får du et godt indblik i frivillig-verdenen og vores mange dedikerede frivillige. Som ferielejrstudent er du kun tilknyttet ferielejr-området og vil dermed få et dybdegående kendskab til området og hvad det kræver at drive ferielejre for udsatte børn og unge.
Din arbejdsplads
Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med fantastiske kollegaer. Der vil af og til være opgaver der ligger aften og weekend.
Hos Ungdommens Røde Kors er vi en meget social arbejdsplads, hvor der er god stemning og et godt læringsmiljø. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver, og man har ofte mange bolde i luften.
Praktisk
Stillingen er fra 1. april 2025 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 10 timer om ugen. Der vil selvfølgelig være fleksibilitet ift. dit studie. Du vil blive lønnet efter vores overenskomst. Send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 2. marts. Samtaler finder som udgangspunkt sted i uge 10.
Spørgsmål?
Kontakt programleder for Ferielejr, Anja Nielsen: [email protected], tlf.: 28 95 66 28
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir