Har du sans for godt købmandskab, og motiveres du af at drive og skabe succes sammen med engagerede medarbejdere, som hver dag brænder for den gode kundeoplevelse? Som butikschef får du det daglige ansvar for driften af din egen butik, personale og rutiner. Du udvikler og motiverer dine ansatte og skaber engagement og fællesskab gennem involvering. Du har fokus på et godt sammenhold, og du præger en kultur, hvor man lykkes sammen. Dine overordnede og primære ansvarsområder er personaleledelse, indfrielse af kædens KPI-tal sammen med teamet samt at sikre, at butikken og kundeservicen lever op til kædeniveauet og kundens forventninger.
Dine primære arbejdsopgaver er: - At skabe en god og stabil drift af butikken, hvor inddragelse er nøgleordet
- At sikre et godt arbejdsmiljø og sammenhold i dit team med ”Vi-attitude”
- At udvikle medarbejderne og sørge for involvering og medbestemmelse
- At styre mod thansens mål om sublim kundeservice og -tilfredshed
- At håndtere problemstillinger og daglige udfordringer på en konstruktiv måde
- At varetage ad hoc-opgaver omkring dagligdagen i butikken
Du vil få en grundig oplæring, så du er godt klædt på til opgaven. I det daglige har du tæt sparring med regionschefen, som også vil være din nærmeste leder og den, som sammen med dig er ansvarlig for din udvikling som butikschef og karriere hos thansen. Der forventes engagement, og at man som butikschef tager aktiv del i egen udvikling og motiveres af et job i en koncern med fart på og med en stærk virksomhedsidentitet og -kultur med ambitioner.
Som ny medarbejder på ”thansen-holdet” bliver du samtidig en del af en ambitiøs og fremstormende virksomhed, der har ambitioner langt ud over landets grænser. thansen er allerede nu lokaliseret i Norge og Sverige, og flere lande er på tegnebrættet. Der forventes en kraftig ekspansion i fremtiden, og derfor åbner stillingen op for at skabe en spændende karriere inden for detailbranchen.
Om dig Du har sans for godt købmandskab og god kundeservice. Du trives med at være i front og med at træffe beslutninger. Du arbejder med stor energi og brænder for, at dine medarbejdere lykkes i hverdagen og føler sig værdsat. Du er selvkørende og pligtopfyldende, og du tager ansvar for egne opgaver. Du nyder at være en del af et team og en større virksomhed.
Vi lægger desuden vægt på, at du: - Har erfaring med salg og kundekontakt, gerne fra detailbranchen
- Har en god forretningsforståelse og motiveres af at lære nyt
- Arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver
- Kan holde fokus på både dagligdagsopgaver og de langsigtede planer
- Er nysgerrig på produkter og ikke bange for at bringe nye idéer og tanker på bordet
Som person er du engageret og social, og du nyder at have kundekontakt. Du er omgængelig og nysgerrig og forstår at skabe gode oplevelser hos kunderne. Du er som udgangspunkt ydmyg af natur, og du har en åben tilgang til mennesker og fællesskaber. Du involverer dig og byder ind med idéer, specielt når du opdager nye forretnings- og handelsmuligheder.
thansen tilbyder … … masser af spændende udfordringer, stor selvstændighed og ansvar for din ”egen” butik. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt samarbejdende miljø med godt humør. En stilling på en arbejdsplads med højt til loftet og hurtige beslutningsprocesser, hvor du i høj grad vil få indflydelse i et levende og spændende arbejdsmiljø, hvor din mening og holdning tæller og bliver værdsat.
Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, fast pensionsordning, sundhedsforsikring etc.
Om virksomheden T. Hansen Gruppen A/S er grundlagt i 1991 af Bent Jensen og består i dag af et bredt produktsortiment til B2C via butikker og webshop samt AD Danmark som gruppens professionelle leverandør.
I hele thansen-koncernen er der i dag mere end 1.800 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 arbejder ude i butikkerne. En tydelig fællesnævner i hele koncernen er, uanset om det er på det private eller professionelle marked, at der arbejdes efter kundeprogrammet ”ATK – Altid Tilfredse Kunder”. Med programmet er den klare målsætning altid at have kunden i centrum.
Ansøgningsfrist 10. februar 2025.
Tiltrædelse Hurtigst muligt – vi indkalder kandidater til samtale løbende under processen.
Søg jobbet Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Send ansøgning".
Ønsker du yderligere informationer om jobbet som butikschef, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail
[email protected].
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, og al henvendelse vedrørende jobbet skal derfor ske hertil.