Institut for Klinisk Veterinærmedicin søger en veterinærsygeplejerske eller dyrepasser til at lede receptionsteamet på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.
Stillingens indhold
Vores reception er en nøglefunktion i vores hospital og samtidig vores ansigt udadtil. Det er herigennem alle patienter bookes, afleveres og hjemsendes. Receptionen er også ansvarlig for hospitalets fakturering, og receptionen spiller derfor en central rolle i hospitalets drift. Du vil med udgangspunkt i hospitalets aktiviteter inden for hospitalsdrift, undervisning, forskning og formidling varetage ledelsen i receptionen og af dens personale (pt. 2,5 medarbejdere), samt forestå den kontinuerlige udvikling af receptionen og alle dens funktioner.
Specifikke opgaver
Kvalifikationer
Du er uddannet veterinærsygeplejerske/dyrepasser, gerne med solid erfaring fra praksis. Du har erfaring med receptionsbetjening fra heste eller familiedyrspraksis. Ledelseserfaring eller formel ledelsesuddannelse vil være meriterende. Du skal trives i en travl, uforudsigelig, men spændende hverdag. Der vil blive lagt særlig vægt på, at du er udadvendt, smilende, kan bevare roen i en travl hverdag, erengageret og serviceorienteret med et stort fagligt engagement, og du skal kunne trives i et undervisningsmiljø.
Derudover forventes det, at du:
Vi tilbyder
Stillingen som leder af receptionen ønskes besat pr. 15. januar 2025 eller snarest herefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, men kan justeres til 32-37 timer ugentligt for den rigtige medarbejder.
Om os
Gennem undervisning, forskning og vidensformidling yder Institut for Klinisk Veterinærmedicin (IKV) et unikt og helt essentielt bidrag til dyrlægeuddannelsen. Størstedelen af IKV’s forskning er dybt integreret og organiseret i tæt samspil med IKV’s to døgnåbne universitetsdyrehospitaler, Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup og Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. IKV beskæftiger cirka 250 personer svarende til ca.180 årsværk (ca. 50 VIP og 130 AC-TAP og TAP).
IKV’s forskning bidrager til nye diagnostiske-, forebyggelses- og behandlingsmuligheder og teknologier i veterinær klinisk praksis.
De ca. 60 medarbejdere i Taastrup modtager årligt ca. 1.700 indlagte patienter og tilser ca. 2.000 patienter i vores udkørende praksis.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen besættes efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) samt efter organisationsaftalen for Lager-og handelsarbejdere i hovedstaden (3F). Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Honorering af vagter uden for ordinær arbejdstid vil ske efter de almindelige arbejdstidsaftaler for området.
I forbindelse med afholdelse af kurser og arrangementer må det forventes at en mindre del af arbejdstiden kan omlægges til aften og weekend (ca.10-15%).
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Hospitalschef Casper Lindegaard på mail [email protected] eller telefon 29 91 64 71-
Ansøgning m.v.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være vedlagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.
Ansøgningsfristen er den 27. november 2024.
Samtaler forventes afholdt løbende i ugerne 48-49.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir