1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Hillerød

Fredensborg Slot

Urtehavegartner til Fredensborg Slotshave

Fuldtid

Permanent

Slottet 1, 3480 Fredensborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858659
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en dygtig og passioneret urtehavegartner med indgående kendskab til dyrkning af grøntsager, urter og skæreblomster? Har du lyst til at arbejde i en af Danmarks smukkeste historiske slotshaver? Så er du måske vores nye kollega!

Slots- og Kulturstyrelsen driver og vedligeholder en række af statens slotte, haver og kulturejendomme, og vi søger en gartner, der i samarbejde med vores dygtige og engagerede gartnerteam, kan varetage driften af urtehaven i Fredensborg Slotshave.

Opgaverne består i pasning og pleje af urtehaven, som vi driver efter økologiske principper. Opgaverne er bl.a.:

  • Etablering af et bredt udvalg af grønsagskulturer og snitblomster
  • Udarbejdelse af etablerings- og gødningsplaner
  • Høst og levering af grønsager, frugt, snitblomster og krydderurter
  • Pasning og pleje af urtehaven, frugthave og frugtespalier herunder vin, rosenespalier m.m.
  • Jordbehandling med småmaskiner
Ud over de traditionelle urtehavegartneropgaver kan du forvente at medvirke til pasning af orangeriets baljeplanter med beskæring og ompotning m.m. Har du erfaring med blomsterdekorationsarbejde kan du også indgå i disse opgaver. Dertil kommer andre opgaver i Den Reserverede Have, hvor gartnerteamet forestår pleje og udvikling af blandt andet staudebede, rosenhaver, artsrige blomstrende busketter og partier. Om vinteren er der beskæringsopgaver af havens lindetræer.

Der er tilknyttet en elevplads til urtehaven og du bliver ansvarlig for en produktionsgartnerelev.

Du vil indgå i et team bestående af 8 faste gartnere, sommervikarer og elever. Sammen har I ansvaret for at pleje de dele af slotshaven, der er forbeholdt kongehuset.

Du bliver en del af en engageret gruppe, der værdsætter høj faglighed, godt humør, hjælpsomhed og glæden ved at skabe resultater igennem samarbejde.

Vi søger:
Vi forventer at du er uddannet gartner eller tilsvarende og har mindst 2 års erhvervserfaring med faget og gerne mere. Du er interesseret i og har erfaring med grønsagsdyrkning og gerne efter økologiske principper.

Som person er du fagligt engageret, ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsorienteret. Du kan lide at arbejde indenfor aftalte rammer med muligheden for at planlægge hverdagen selv, og du trives ved at udføre tilbagevendende driftsopgaver.

Du trives ved både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer, og er indstillet på en omskiftelig hverdag i et travlt team.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst og organisationsaftalen for Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30-15.00. Du skal være indstillet på, at indgå i en weekend-vande-vagtordning fra marts til november.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Christine Waage Rasmussen på tlf.2563 8579 eller [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriets departement (www.kum.dk) / Slots- og Kulturstyrelsen (www.slks.dk).

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job eller www.slks.dk/job senest d.24. marts 2025.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 14/15.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Gartner
Hillerød
Gartner
Hovedstaden
Land-, skov- og havebrug
Hillerød
Land-, skov- og havebrug
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job