Brænder du for læring og relationer i et stærkt lokalsamfund, så er du måske vores nye USFO leder?Oddense Børneuniverser en unik institution, der samler børnehave, SFO og skole under samme tag. Vi har 38 børnehavebørn, 42 SFO-børn og 70 skolebørn. Vi vægter et stærkt fællesskab i et trygt og inspirerende miljø, hvor vi ser værdi i at store og små børn, mødes og styrker det sammenhængende børneliv.
Vi har fantastiske fysiske rammer, både indenfor og udenfor. Området udenfor børneuniverset inviterer til mange muligheder for aktiviteter. F.eks. skolesøen, en mindre skov, hallen og multibanen.
Vores værdier og kulturDet er vigtigt for os, at vi danner og uddanner det hele menneske. Børn skal have rødder og vinger dvs. kende deres egn og sig selv og præsenteres for nye indtryk og oplevelser. Alle børn skal udvikle sig bedst muligt fagligt og socialt.
Børnene skal opleve, at de er en del af et fællesskab. Vi lægger derfor stor vægt på, at der arbejdes på tværs af aldersgrupper således, at børnene også i praksis udvikler deres empati og medansvar overfor andre. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i et trygt og inspirerende miljø, hvor de kan lære og lege på tværs af alder og niveau.
Den røde tråd fortsætter i foreningslivet, hvor børnene fra en ung alder kan engagere sig i forskellige aktiviteter. Dette skaber en naturlig overgang fra barndom til ungdom og giver børnene et solidt fundament for at blive aktive borgere i lokalsamfundet.
Betydningen af vores arbejde rækker ud over institutionens mure. Vi samarbejder tæt med dagplejen og skolen. Dette sikrer en smidig overgang fra børnehave til skole og dermed en sammenhængende læringsproces for alle børn.
Aktivt lokalsamfundOddense Børneunivers og lokalsamfundet trækker på samme hammel – og det kræver en nærværende og synlig leder. En leder der følger med i, hvad der rører sig i Oddense og omegn, engagerer sig i lokalsamfundet og ønsker at bidrage til byens udvikling og samarbejdet med lokale aktører.
Dine samarbejdspartnere i Universet er- Den administrative medarbejder og vores servicemedarbejder, der klarer de praktiske opgaver.
- Børnehavens, SFO’ens og skolens medarbejdere samt bestyrelsen.
Du refererer til Skole- og dagtilbudslederen. Du kan se frem til at samarbejde med Dagtilbudsafdelingen, PPR og Familiesektionen. Der er månedlige pædagogiske ledermøder.
Som USFO-leder får du medansvar for at- styrke og synliggøre at børnehaven, SFO og skole er en samlet enhed
- fastholde og videreudvikle det pædagogiske grundlag, så alle føler sig værdsat og har værdi
- flette trådene sammen for hele Universet i samarbejde med skole- og dagtilbudslederen
- give næring til det, der dækker over hjælpsomhed, omsorgsfuldhed og socialt ansvar for alle børn
- fastholde og videreudvikle børnehave og SFO med et relationelt fokus og i et udviklingsperspektiv
- facilitere nye tiltag og ideer i et relativt nyt ledelsesteam
Hvem er du?- Du har en relevant faglig baggrund og måske har du ledelseserfaring fra en lignende stilling.
- Du er synlig, både i din ledelsesstil, men også fysisk synlig for børn og medarbejdere i børnehave og SFO
- Du er lyttende og anerkendende i tilgangen til børn, forældre og personale.
- Du tør træffe beslutninger og involvere de rigtige personer i rette tid.
- Du viser både børn og medarbejdere tillid, og er tydelig i forhold til, hvad du mener.
- Når relationer giver konflikter, er du åben og udviser relationelt mod, så alle kommer godt videre.
- Du er involverende og samarbejdsorienteret, og du sætter nærvær og fællesskabet højt.
Vil du vide mere?Vil du vide mere om stillingen, eller aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte os
- Skole og dagtilbudsleder Helle Dam Kjær, telefon 97 15 72 85
- Fagchef for Dagtilbud Grethe Bach Jørgensen, telefon 23 45 5 591
Du kan læse mere på
oddenseskole (aula.dk)Ansøgningsfrist27. januar 2025.
Vi holder samtaler den 30. januar 2025.
Vi ønsker, at du tiltræder 1. marts 2025.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.