Vi søger en vågen nattevagt, der sammen med gode kolleger har lyst til at skabe rolige nætter og morgener for børn og unge.
Nærumgård er hjem for 14 børn og unge i alderen 5-18 år og ligger i Nærum omgivet af skov og grønne områder. Børnene har alle udviklingshæmning i moderat til svær grad og en vifte af andre diagnoser som autismespektrumforstyrrelse og ADHD. Børnene har brug for kompetente og omsorgsfulde voksne til at støtte og hjælpe i stort set alle aktiviteter, herunder at gøre hverdagen genkendelig og struktureret og til personlig pleje. Det er børn og unge, som har begrænset verbalt sprog og som kan reagere med selvskadende eller udadreagerende adfærd.
Vi tilbyder
Om opgaven
Vi er organiseret i tre afdelinger med tre-seks børn, der har hver deres vågne nattevagt. Den ledige stilling er i stuen, hvor der bor fem børn.
Ambitionen for arbejdet på Nærumgård er at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med glæde, liv og læring, at give hver enkelt en tryg opvækst med trivsel, udvikling og en så høj grad af selvstændighed som muligt. Om natten betyder det at skabe ro og tryghed.
Din opgave vil konkret være at føre opsyn – særligt med de børn og unge, som har epilepsi, og at imødekomme deres behov for hjælp, støtte og omsorg. Om morgenen skal du sammen med en kollega sørge for, at alle børn og unge får en god start på dagen.
Øvrige opgaver
I løbet af natten vil der også være praktiske opgaver af forskellig karakter som eksempelvis tøjvask.
Om dig
Vi forventer, at du
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Som udgangspunkt ligger arbejdsdagene i tidsrummet kl. 22.45-08.00 mandag til søndag i ulige uger med fri den anden uge. Der vil dog være enkelte afvigelser herfra i forbindelse med nattevagtsmøder, kurser samt jul og nytår. Tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller tidligere, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder Line Heiberg på 26 30 19 00, hvis du vil vide mere om stillingen eller gerne vil komme på besøg.
Søg via linket senest onsdag den 29. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir