Er du en natteravn, der trives med natarbejde?Brænder du for at skabe udvikling hos menneskermed særlige behov? Så er det måske dig, vi lederefter.
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Vi søger en nattevagt til vores faste nattevagtsteam i HabitusHuset Sølyst. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du er på arbejde 7 dage, og derefter har du 7 dages fri. Sammen med en kollega har du/I ansvaret for alle husets 10 borgere natten igennem.
Opgaverne om natten består i at hjælpe borgerne ved behov, dokumentation samt praktiske opgaver. Der kan opstå udfordrende situationer, hvor det er vigtigt, at du har din pædagogiske forståelse på plads og kan yde faglig omsorg i situationen.
Du skal være indstillet på, at der forekommer personlig pleje.
Vi tilbyder:
Vi lægger vægt på, at du:
Derudover søger vi dig, der er etisk funderet, rummelig, moden og nuanceret i din tilgang til andre mennesker. Du formår at være tydelig i din adfærd og fremstår rolig og tålmodig.
Om os
HabitusHuset Sølyst ligger i dejlige fysiske rammer på et gammelt badehotel med udsigt over Faxe bugt. Huset danner rammen for 11 menneskers hverdag. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige kollegaer, som arbejder dedikeret med at skabe gode liv for vores beboere. Vi bruger aktivt de naturskønne omgivelser i vores pædagogik, hvor det giver mening. Vi arbejder benhårdt for at lykkes med at skabe livskvalitet for de mennesker, der bor hos os.
Vores beboere har alle gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autisme-spektret samt et til tider højt frustrationsniveau. Mange har også psykiatrisk ko-morbiditet samt mental retardering i middel eller svær grad.
Fagligt miljø
Vi er opdelt i små dedikerede teams og tilknyttet en bestemt beboer fast. For dig som medarbejder betyder det, at der er fokus på din faglige og personlige udvikling. Vi arbejder struktureret med udviklingsplaner i et årshjul. Vi sikrer herigennem en fælles tilgang til borgeren, samt at du kan udvikle dig ift. opgaven.
Vi arbejder ud fra principperne i Low Arousal og visuel struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og en tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har et stærkt fokus på relationel tilknytning.
Information og ansøgning
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden er kl. 21.45-08.15 ugens 7 dage efter aftale med ledelsen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Mark Sauer på tlf. 2584 4213, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.
Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stillingen samt dit CV og uddannelsesbevis. Grundet GDPR modtager vi ikke ansøgninger via mail.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir