1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Botilbud Rønnebo

Vågen nattevagt til Botilbuddet Rønnebo

Deltid

Permanent

Bystævneparken 26, 2700 Brønshøj, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2669276
|
Indrykket for 52 dage siden

Arbejder du bedst om natten? Ved du, hvordan du skaber ro og tryghed for beboerne ud på de små timer? Og har du lysten til et godt kollegaskab med din faste makker? Så har vi et spændende job.

Botilbuddet Rønnebo, Socialforvaltningen, Københavns Kommune søger en nattevagt til ansættelse senest pr. 1. oktober 2024, efter en af vores nattevagter har ønsket at arbejde hos os om aftenen i stedet for.

Rønnebo er et botilbud under §108 for voksne sindslidende i Københavns Kommune, hvor alle beboerne bor i egen lejlighed. Nogle af beboerne har desuden somatiske sygdomme/fysiske funktionsnedsættelser, mens andre beboere har et misbrug, som vi håndterer i samarbejde med fx ekstern misbrugskonsulent. Vores vigtigste fælles opgave er at understøtte beboerne i at leve værdige og meningsfulde liv med udnyttelse af den enkeltes potentiale.

Om jobbet
Du vil få arbejdsplads på Botilbuddet Rønnebo og vil sammen med kollega dække nattevagten 7/7 fra mandag til søndag i ulige uger. To andre faste nattevagter dækker modsatte vagtuge.

Vores mål er, at

  • de beboere, hvis største udfordring er deres psykiatriske sygdom, støttes i at tage ansvaret for eget liv tilbage og lærer at håndtere deres psykiatriske udfordringer, så de på sigt kan flytte i mere selvstændig bolig
  • de beboere, som ud over deres psykiatriske sygdom tillige har somatiske, støttes i at tage så stort ansvar for eget liv som muligt og motiveres til at leve et tilfredsstillende liv på botilbuddet

Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende. Vi har altid øje for ligeværd mellem mennesker og har stor respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret samtidig med, at vi er forpligtet til at leve op til vores omsorgspligt.

Vi kan tilbyde

  • fast nattevagts-kollega med relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • et godt nattevagtsteam med lyst til at samarbejde, fx ved behov for at bytte vagter
  • god mulighed for kontakt til ledelse, da denne ofte møder kl. 07.00
  • minimum fire årlige nattevagts-personalemøder med ledelsesdeltagelse
  • introduktion efter behov, herunder til medicinhåndtering

De natlige opgaver vil bestå af blandt andet

  • observation af og tilsyn med udvalgte beboere
  • omsorgssamtaler/socialpædagogisk støtte efter behov
  • besvarelser af nødkald
  • udlevering af pn-medicin
  • personlig pleje, fx bleskift ved behov
  • håndtering af sociale konflikter efter behov
  • lettere praktiske opgaver ad hoc
  • sygeplejefaglige opgaver som fx kateter eller stomi-pleje ved akut behov
  • mindre administrative opgaver ved behov
  • dokumentation

Vi forventer, at du

  • har en sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse
  • har lyst til at arbejde udelukkende i nattevagt
  • har faglig viden om og gerne erfaring med at arbejde indenfor psykiatrien
  • har kendskab til somatiske sygdomme og fysiske funktionsnedsættelser
  • har forståelse for – og lysten til – kompleksiteten i at arbejde i et botilbud, hvor nattens opgaver spænder mellem socialpædagogisk støtte, medicinudlevering, somatisk pleje og meget mere
  • evner skriftlig formidling, har blik for både detaljen og helheden og ser dokumentation som et vigtigt element i kerneydelsen
  • kan samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af vagtlag med kolleger og ledelse
  • har PC og it-kompetencer – herunder evner at betjene Outlook, skrive mails og anvende Word

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28 timer pr uge i gennemsnit, fordelt i rul af 7/7 med opstart mandag i ulige uger. Din mødetid vil skifte mellem henholdsvis kl. 23.00-07.00 og kl. 23.15-07.15.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. oktober 2024.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Dørr Pedersen på 2018 7749 eller tilbudsleder Gitte Hesselvig på 4236 0508.

Læs evt. mere om tilbuddet på www.socialpsykiatri.kk.dk

Søg via linket senest fredag den 16. august 2024
Ansættelsessamtaler forventes afviklet løbende og senest i uge 35.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Nattevagt
København
Nattevagt
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Svanehuset

    Pædagog eller pædagogmedhjælper til nattevagt til Hatten i Svanehuset 25 timer om ugen

    Deltid

    Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger en pædagog eller pædagogmedhælper som nattevagt til Hatten i Svanehuset. Om Svanehuset Svanehuset ligger lige ved Svanemøllen Station på Østerbro og er bonushjem for i alt 24 børn og unge i a... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Om jobbet Vi lægger vægt på, at det er børnenes og de unges hjem, og at der bliver taget godt vare på dem døgnet rundt – også hvis noget driller eller der opstår behov om natten. Din primære opgave vi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Agnes Henningsens Vej 7, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Regnbueplejehjemmet Slottet søger en omsorgsfuld og dedikeret person til et tidsbegrænset vikariat som fastvagt om natten til en beboer. Vi er Slottet under regnbuen, hvilket betyder, at vi er særligt... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job