Til vores værksted i Karlslunde søger vi lige nu arbejdende værkfører inden for reparation af entreprenørmaskiner og lifte.
Collé Rental & Sales har i over 120 år været specialist i udlejning, salg og service af maskiner til: byggeri, industri, jordflytning, events, intern transport, rengøring, have og park i hele Europa. Organisationen består af afdelinger i Holland, Tyskland, Belgien og Danmark, og vi har over 650 medarbejdere fordelt i Europa og 26.000 enheder i vores udlejningsflåde.
Er du en person der er handlingsorienteret, ansvarsbevidst, løsningsorienteret samt god til at lære fra dig til dine mekanikere? Så er du måske vores nye medarbejder til vores team, der vil være branchens bedste.
Vi søger en værkfører til vores afdeling i Karlslunde, som er en god teamplayer og ikke bange for selv at tage fat og stå frem som et godt eksempel i værkstedet.
Om jobbet:
Som værkfører i Collé skal du i samarbejde med vores udlejning sørge for, at flest mulige maskiner står klar til afdelingen, hvilket består af løse nedbrud over tlf. eller via vores servicemontører, som skal klædes godt på til opgaven.
Derudover vil der være skadebehandling samt årseftersyn at håndtere, ligeså på vores værksted hjemme i afdelingen.
Du vil have ansvaret for vores værksted samt lager og have support via vores engelsktalende support lokaliseret i Holland samt vores tekniske afdelinger rundt i hele Europa.
Det er dig, der sørger for, at alt går op i en større enhed. Du går forrest og motiverer dine medarbejdere til at skabe rammerne for ”den gode arbejdsplads”. Du sørger for at alle opgaverne blive fulgt til dørs både på værkstedet og bag skærmen.
Du skal være klar på, at der - i perioder - vil være arbejde til dig ude på værkstedet.
Du bliver også ansvarlig for:
• Teknisk support og rådgivning
• Nedbruds håndtering
• Sparring
• Varebestilling
• Fakturering
• Tilbudsgivning
• At holde arbejdspladsen/miljøet rent og ryddeligt
• Kommunikere med kunden og vores tekniske team.
Profilen:
Måske er du allerede en dygtig værkfører hos en af vores kollegaer i branchen, eller også har du en tilsvarende baggrund og lyst til at investere dig selv og din karriere i en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet. Ud over at du tager del i den daglige drift og har det overordnede overblik, forventer vi, at du:
• Har en faglig og teknisk kendskab
• Kan arbejde selvstændigt og er løsnings orienteret.
• Arbejder struktureret
• God til Engelsk i skrift og tale
• God til IT.
• Godt overblik.
• At du har kørekort kategori B.
Hvad kan vi tilbyde?
En alsidig fuldtidsstilling i en sund og voksende Hollandsk familie ejet virksomhed medgode løn- og ansættelsesvilkår.
Løn efter kvalifikationer, favorabel pensionsordning og sundhedsforsikring m.m.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tim Larsen på tlf. 28197617 eller Teknisk leder Søren Jensen tlf. 28 19 78 03
Lyder jobbet som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt til:
[email protected] samt [email protected] mærket: ”Værkfører Karlslunde”.
Vi læser ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir