Om os
Terndrup Taxa & Turistbusser er ét af Nordjyllands største transportselskaber med afdelinger i Aalborg, Hjørring,Randers og Viborg. Vi beskæftiger omkring 480 medarbejdere og har mere end 300 enheder på hjul, der betjener professionel befordringskørsel til erhvervsmæssige eller private formål. Virksomheden har en bred opgaveportefølje, og vi sætter en ære i at sikre en pålidelig og sikker transport af alle vores passagerer – og stræber altid efter at opretholde de højeste standarder inden for vores drift.
Jobbeskrivelse
Vi søger en værkfører til vores hovedværksted i Terndrup, der ved faglig viden og teknisk omhu kan bidrage til at vedligeholde virksomhedens køretøjer. Du vil indgå i et dynamisk team dedikerede af mekanikere med ansvar for personaleledelse af 12 mekanikere på 4 lokationer i Terndrup, Aalborg, Viborg og Hirtshals.
Som værkfører vil du være ansvarlig for værkstedets drift. Opgaverne spænder bredt og består fordeling af arbejdsopgaver, herunder planlægning, koordinering og tilrettelæggelse af reparationer, vedligeholdelse og diagnosticering af fejl og mangler af vores køretøjer, mens der skal håndteres praktiske og administrative opgaver i forbindelse med bestilling af reservedele, fakturering og lignende. Hertil giver virksomheden mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse under favorable ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn, hvor vognmanden er din nærmeste referencepersonen.
Ansvarsområder
Rollen som værkfører omfatter stort ansvar for virksomhedens køretøjer, hvorfor det er et succeskriterie, at du udviser forståelse for at dine beslutninger er forudsætningsskabende for den kvalitet vi leverer. Hos Terndrup Taxa & Turistbusser sætter vi en ære i at løse opgaverne til størst mulig tilfredshed – og derfor er vi alle afhængige af hinanden for at kunne lykkedes, idet der oftest er kort fra tanke til handling. Vi forventer derfor, at du er en teamplayer der altid går forrest, besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner og prioriterer 'det gode kollegaskab', alt imens du er kvalitetsbevidst og stiller høje krav til det produkt som virksomheden repræsenterer.
Hertil forventer vi, at du har et naturligt ledergen og sætter en ære i løsningsorienteret drift, mens du har mange bolde i luften, idet du bliver hovedansvarlig for mekanikerne på værkstedet i Terndrup med personaleansvar tilknyttet virksomhedens øvrige værksteder på ovennævnte lokationer.
Kvalifikationer
Hvis du kan se dig selv i en rolle med fart over feltet, og samtidig kan nikke genkendende til ovenstående kompetencer og kvalifikationer, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
OBS: Alle henvendelser og ansøgninger behandles naturligvis med diskretion og i al fortrolighed; og vi opfordrer alle til at ansøge.
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Industrivej 4, 9575 Terndrup
Startdato: Hurtigst muligt – ansøgninger behandles løbende
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning: Send os dit CV og en kort ansøgning til [email protected]. Angiv "Værkfører" i emnefeltet.
Kontakt ved spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Vognmand Kenny Thygesen: 40 96 58 00
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir