Kunne du tænke dig at gøre en forskel?
Storstrøm Fængsel søger en medarbejder til montagen. Du vil blive en del af de resocialiserende værkmestre, der leder de indsatte hen mod en kriminalitetsfri tilværelse, efter endt afsoning. Stillingen er med ansættelse som værkmester. Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være: - Opsyn og vejledning i arbejdsopgaver
- Understøtte uddannelse til de indsatte
- Deltage i fængslets daglige drift
- Samarbejde med de andre beskæftigelsescentre
- Deltage i sagsbehandling af klienten
- Være en del af sikkerheden i fængslet
- Registrere arbejdsdusør i Kriminalforsorgens økonomisystem.
Ud over arbejdet med de indsatte på værkstedet, vil det være deltagelse i andet forefaldende arbejde rundt i fængslet.
At være tilknyttet beskæftigelsen Som ansat skal du indgå i fængslets beskæftigelse af de indsatte, som beskæftiges inden for en række forskellige faglige håndværksspor samt en montage del.
Din rolle er at instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde inden for et bestemt fagligt område, men lige så vigtigt er det at give de indsatte interesse for og lyst til at arbejde.
Hvem er du? Vi lægger stor vægt på, at du: - Gerne har kendskab til arbejds- og erhvervsuddannelse
- Er en god menneskekender med empati og forståelse for det enkelte individ
- Har en naturlig, personlig autoritet, som gør, at du formår at skabe ro og orden
- Er i stand til at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler og forventninger
- Er i stand til at håndtere individer i krise/konflikter
- Har gode samarbejdsevner
- Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
- Er klar til at arbejde i et travlt miljø, hvor ikke 2 dage er ens
- Kan fungere i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag
- Har du truck certifikat er det absolut et plus
- Er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens interne værkmesteruddannelse.
Arbejdet med de indsatte forudsætter, at du behersker engelsk som sprog. Hvis du derudover kan kommunikere på flere sprog, vil det kun være en fordel.
Vi forventer at, du, såfremt du ikke allerede er værkmester, er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens værkmesteruddannelse. Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskarv til uddannelsen som værkmester. Ud over en personlighedstest er en del af optagelseskravet til uddannelsen en fysisk test, som du skal kunne bestå. Du kan læse mere om optagelseskrav
her.
At være værkmester Værkmestre er ansat i fængsler og arresthuse og kan være en håndværker med en faglig uddannelse som eksempelvis tømrer, smed eller lignende, men kan også være en ufaglært, der har lyst til at arbejde med de indsatte i montageværkstederne.
Som værkmester skal du indgå i fængslets beskæftigelse af de indsatte, som beskæftiges inden for en række forskellige faglige håndværksspor samt montageopgaver. Der udbydes tillige uddannelse til indsatte inden for de faglige spor.
Værkmesterens rolle er at instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde inden for et bestemt fagligt område, men lige så vigtigt er det at give de indsatte interesse for og lyst til at arbejde.
Du kan læse mere om arbejdet som værkmester her,
Værkmester - Kriminalforsorgen Hvem er vi Institutionen Storstrøm består af Storstrøm Fængsel. Storstrøm Fængsel har plads til 252 indsatte fordelt på 5 belægsbygninger, 3 normalafdelinger, 1 behandlingsafdeling og den særligt sikret afdeling. På fængslet vil du skulle arbejde sammen med andre ledere, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, skolelærere, sygeplejersker og arbejdsmænd.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.
Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, Gundslevmagle, Nørre Alslev.
Søg stillingen Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest den 30. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Enhedsleder Lasse Præstegaard på tlf. 72 55 2711 eller Enhedschef Søren bang Hansen på telefon 72 55 2663.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden
www.kriminalforsorgen.dk