Har du lyst til at bruge din erfaring og faglighed indenfor autobranchen til, at have ansvar for vedligehold og reparation af vores biler og udstyr til undervisning? Så er her en ny spændende stilling.
Til Tradiums autouddannelser søger vi en ny værkstedsassistent, som udover at have ansvaret for vores værksteder, hvor eleverne øver praktiske færdigheder og får instruktion, også er med til at udvikle nye praktiske undervisningsemner.
I hverdagen bliver du en del den lokale medarbejdergruppe med 11 engagerede kolleger, hvor du får reference til den ansvarlige leder på området. Dine arbejdsopgaver bliver f.eks.: - Vedligeholdelse af biler og udstyr herunder opdateringer af diagnosetestere
- Reparationsopgaver
- Opbygning af nye opgaver som f.eks. fejlkontakter i biler og motorer
- Medvirke ved indkøb af reservedele og udstyr
- Oprydning og sortering af affald i værkstederne
- Igangsætte, instruere og overvåge skoleoplæringselevers arbejde i værkstedet
- Forefaldne opgaver i dagligdagen herunder flytning af udstyr mellem værksteder
Din baggrund Vi forventer at du:
- Kan arbejde selvstændigt og kan planlægge din hverdag sammen med afdelingens team af undervisere
- Som minimum har en uddannelse som personvognsmekaniker
- Har solid erfaring med faget og kan arbejde med praktiske løsninger
- Gerne har erfaringer med El- og hybridbiler eller er villig til at lære det
- Gerne har erfaring med at arbejde med unge mennesker
- Har gode kommunikative evner og IT-kompetencer
Som værkstedsassistent skal du have en høj faglig standard for vores biler, udstyr og værksteder.
Som personen sætter vi pris på, at du er åben og imødekommende og bidrager til et godt miljø i teamet. Du forstår betydningen af en positiv dialog og tone og har generelt en motiverende tilgang til eleverne.
Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har vilje til at indgå i et tæt, positivt aktivt og konstruktivt samarbejde med underviserne på området.
Vi tilbyder dig Et spændende selvstændigt fuldtidsjob med mulighed for at bruge alle dine kompetencer i løbet af en arbejdsdag. Vi er en organisation, der vægter en høj grad af faglighed blandt medarbejdere, ligesom vi tilstræber størst mulig professionalisme og kvalitet i opgaveløsningen.
Vi ønsker at være en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser hverdagens udfordringer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Tradium, Blommevej 40, 8930 Randers NØ.
Din ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Allan B. Rasmussen på mobilnr. 21688541.
Synes du stillingen er interessant, så send en kort motiveret ansøgning og CV inkl. relevante dokumenter via ansøgningslinket.
Ansøgningsfristen er den 13. februar 2025.
Samtaler forventes gennemført løbende, og stillingen kan derfor være besat inden fristens udløb. Tiltrædelse forventes den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vi opfordrer naturligvis alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Tradium Erhvervsskolen Tradium er et kraftcenter af forskellige uddannelser ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 410 medarbejdere og underviser 2600 årselever på fem adresser i alt i Randers og Pederstrup.
Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vores pejlemærker her.