Om os Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand.
De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle.
Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Vedligeholdelsesområde Øst er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i hele landet og består samlet set af mere end 300 medarbejdere.
På værkstedet har vi et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod faglighed, et operativt mindset, kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.
Om stillingen Som leder af Værksted Fredericia er du, med reference til områdechefen, ansvarlig for den samlede virksomhed ved værkstedet, herunder det direkte ledelsesansvar for mere end 30 højt specialiserede mellemledere og teknikere. I rammen af det nye forlig, må denne opgave forventes at vokse.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Ledelse af underlagt personel, herunder administrativ ledelse samt faglig udvikling.
- Varetage værkstedets vedligeholdelsesopgaver på den driftsøkonomisk mest effektive måde og under hensyntagen til de aftalte prioriteringer og leveringsterminer samt KPI´er.
- Forestå sikring af værkstedets arbejdsmiljøsikkerhed samt efterlevelse af kvalitetskrav i relation til opretholdelse af ISO-certificeringen for kvalitetsledelse og miljøledelse samt arbejdssikkerheden.
- Indgå som faglig foresatte op mod regimentsstaben.
Desuden vil der også være en del koordination og samarbejde på tværs mellem kunder, områdeledelsen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Planlægningssektionen i Vedligeholdelsesafdeling Land.
Om dig Du er udnævnt chefsergent eller en erfaren seniorsergent med svendebrev som finmekaniker, elektronikfagtekniker, mekaniker eller tilsvarende. Alternativt med svendebrev som logistikassistent, eller lageroperatør samt gennemført FVT-1225, Kursus i reservedelsforsyningstjeneste.
Du har erfaring med materielvedligehold i Hæren, gerne som værkstedsleder, driftsbefalingsmand eller assisterende værkstedsleder.
Derudover skal du også have erfaring og tidligere tjeneste ved operative enheder samt være vant til at kunne begå dig i en forretningsorienteret ISO certificeret virksomhed, på alle niveauer. Derudover er det ønskeligt, at du har erfaring med stabstjeneste.
Som person er du udadvendt og ved, at relationer skaber resultater.
Du er god til at opbygge netværk og forstår at samarbejde og kommunikere med mange forskellige typer mennesker. Du skal med andre ord være en god leder.
Du formår desuden at bevare overblikket over såvel mange, som komplekse opgaver. Du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet er i centrum.
Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, løser dine opgaver til tiden og har en analytisk tilgang til komplekse problemstillinger. Du er ligeledes er i stand til at formidle problemstillinger i en forståelig form både skriftligt og mundtligt på engelsk såvel som på dansk.
Du kan arbejde selvstændig og tillidsbaseret idet din nærmeste chef til dagligt sidder i Korsør.
Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kategori B, og at du kan godkendes til HEMMELIGT.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Henrik Østergaard på tlf. 23 61 77 79.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 26. februar 2025, og samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.